23948sdkhjf

Konkurs i Horsens

Læs denne og andre nyheder fra transport- og logistikbranchen.

Læs denne og andre nyheder fra transport- og logistikbranchen.



Rostrup Transport konkurs

Ved dekret af 5. januar har Sø- og Handelsrettens skifteret taget Rostrup Transport SMBA, Tibberup Allé 39, Værløse under konkursbehandling på grundlag af en begæring modtaget den 4. januar 2011. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har begæret selskabet opløst den 18. august og likvidator har været udmeldt den 2. december. Som kurator er udpeget advokat Nete Weber, St. Kongensgade 49, København K.

Holdingselskab konkurs

Skifteretten i Horsens har ved dekret af 5. januar taget selskabet OMT Holding af 16.12.2010 ApS, Endelavevej 3, Horsens, og som indtil for nylig hed Karsten Tinggaard ApS under konkursbehandling efter en begæring, der er modtaget den 17. december. Kurator er advokat Ole Møller Jespersen, Ladegaard, Rasmussen & Partnere I/S, Løvenørnsgade 17, Horsens.

Ændringer hos 3x34 selskab

Kim Axdal Pedersen er den 3. januar fratrådt som næstformand og tiltrådt som formand for 3 X 34 Lager ApS, Hvissingevej 98-100, Glostrup. Poul Ole William Vilhelmsen er udtrådt af samme bestyrelse og Jan Christensen, (næstformand), Teglholm Tværvej 29, 2. th., København SV er samtidig indtrådt i bestyrelsen og tiltrådt som næstformand.

Ændringer i Nørresundby

Den 28. december er vedtægterne blevet ændret i selskabet Bent Rask Lund, Transport og Materiel Service A/S, Voerbjergvej 35, Nørresundby og en kapitalnedsættelse er besluttet med henlæggelse til særlig fond 420.000 kr til kurs 100. Selskabet er samtidig omdannet til et ApS med navnet Rask Lund Holding ApS og en kapital på 500.000 kr. Direktør i det omdannede selskab er Carsten Rask Lund, Spurvevej 1, Nørresundby.

Spaltningsplan for CJ-selskab

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spaltningsplan angående den påtænkte spaltning af CJ Transport Gruppen Holding A/S, Nordvej 12, Vangen, Frederikshavn. De øvrige deltagende selskaber er et/flere nye selskaber og endvidere er der modtaget erklæring fra Vurderingsmændene om kreditorernes stilling. Selskabet er 100 % ejer af selskabet CJ Transport Gruppen A/S, der er ejermæssigt involveret i selskaberne Transportcenter Nord A/S, K/S Transafrica, K/S Transport Pelagic, Fiskelogistik Gruppen A/S og Transport Pelagic Marokko ApS.

Bestyrelsesudskiftning i Seest

Peter Sten Mathiesen, Niels Anker Michaelsen og Roland Hvid Pedersen er den 30. november udtrådt af bestyrelsen i selskabet Ejner Jacobsen Transport ApS, Vranderupvej 33, Seest, Kolding.

Ændringer i Ringe

Anders Jensen, Degnemarken 12, Ringe er den 30. december indtrådt i bestyrelsen for selskabet Fragtruten Odense-Esbjerg A/S, Industrivej 4, Ringe. Jørgen Conradi Jensen har ved samme lejlighed forladt selskabets bestyrelse. Anders Jensen er også bestyrelsesmedlem i bl.a. Midtfyns Godstransport A/S og Vognmandsfirmaet Jes Spang Hansen ApS. Ved selskabet Midtfyns Godstransport A/S er Preben Bech Frandsen og Jørgen Conradi Jensen udtrådt af bestyrelsen den 30. december og Egon Leif Jensen er trådt ud af selskabets direktion.

Ny formand ved Fuur

Palle Christensen er den 7. januar tiltrådt som formand for bestyrelsen ved Fuur Vognmandsforretning ApS, Koldkildevej 3, Debel, Fur og Gitte Christensen er samtidig fratrådt som formand og forbliver bestyrelsesmedlem.

Direktør udtræder

Mohammad Sajad Hayat er den 29. november trådt ud af direktionen ved selskabet M. A. Transport Service ApS, Frilands Allé 16, Valby.

Renovationsselskab ændrer

Hos selskabet Odense Renovation A/S, Snapindvej 21, Odense V er der gennemført ændringer i begyndelsen af det nye år. Michael Bruhn Frederiksen er trådt ud af bestyrelsen og Jesper Kinch-Jensen, Åsumvej 392, Odense NØ., er indtrådt i bestyrelsen den 4. januar.

Ny i direktionen

Kenneth Parmo Nielsen er den 10. januar udtrådt og terminalchef Aage Bruun, Gyvelvænget 111, Hanstholm er indtrådt i direktionen ved selskaberne Thy Ferries A/S og Thy Ferries Cargo A/S, Kai Lindbergs Gade 200, Hanstholm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047