Ny dom fra Højesteret fastslår, at elever har krav på tillæg uanset om virksomheden har indgået overenskomst eller ej.

Det skriver Danske Speditører.

Elevers løn- og ansættelsesvilkår er fastlagt i erhvervsuddannelsesloven, men loven henviser til det kollektive overenskomstsystem, og derfor har arbejdsgivere og arbejdstagere været uenige om, hvad lovteksten betyder.

Den tvist har Højesteret nu afgjort principielt.

Elevers løn og ansættelsesvilkår er fastlagt i erhvervsuddannelsesloven, men lovens paragraf 55, stk. 2 henviser til det kollektive overenskomstsystem: "lønnen for elever (skal) mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet".

Den præcise fortolkningen har arbejdsgivere og arbejdstagere har været uenige om indtil nu, hvor Højesteret afgjort sagen ved en dom, som tilkender en autolakererelev søgnehelligdagsbetaling (mistet arbejdsindtægt på helligdage, som ikke er søndage).

Konsekvensen af dommen er, at ordet "løn" ikke bare dækker grundløn eller minimalløn, men også forskellige tillæg. Og det gælder også, selv om virksomheden ikke har tegnet overenskomst på det pågældende område.

Danske Speditører skriver dog, at det er uvist, præcist hvilke tillæg, der kommer ind under det brede lønbegreb, og hvilke, der falder udenfor. Det tager højesteretsdommen nemlig ikke stilling til – bortset fra søgnehelligdagsbetalingen. Hvilke tillæg elever har krav på, vil først blive fastlagt i takt med senere retssager fastlægger en mere konkret praksis på området.