Larsen afløser Larsen i flere Lastas-selskaber
Jens Larsen afløser Anders Larsen i en stribe selskaber i Lastas-koncernen.
I selskaberne Industribo – Fyn ApS, Industribo – Gesagervej 29 ApS, Industribo – Syd ApS, Industribo Århus 1 ApS, Industribo Århus 3 ApS, Industribo Århus 12 & 13 ApS, Lastas Service Greve A/S, Poly Thompson A/S, Venstrupparken 8B A/S, Sverrigsvej 2 Skive, der alle er hjemmehørende ved Lastas-koncernens hovedkvarter på Energivej 35 i Hedensted er Anders Kristoffer Larsen den 29. december trådt ud af direktionen.
I stedet er direktør Jens Kristoffer Larsen, Syrenhaven 23, Egtved indtrådt i selskabernes direktion. - Vi er glade for dette, fordi vi nu hver især kan koncentrere os om opgaverne. Anders K. Larsen får mere tid til at til rådighed og kan sammen med sin sælgerstyrke fokuserer på at pleje kunderne, siger direktør Jens K. Larsen.
- Samtidig er det helt naturligt for mig, der som bestyrelsesmedlem har været med helt fra starten, at tage direktionsposten, slutter Jens K. Larsen.