Godskonferencen 2011
Ønsker til mobilitetskommissionen fra godstransporterhvervet står i centrum, når TØF’s årlige godskonference afvikles i Padborg.
Godskonferencen starter allerede med et aftenarrangement i Flensborg d. 26. Januar, mens selve Godskonference i år afholdes hos ITD i Padborg d. 27. januar
Transportminister Hans Christian Schmidt, som vil tale på konferencen, forventes at nedsætte en mobilitetskommission meget snart, som skal arbejde med den fortsatte udvikling af et sammenhængende transportsystem i, til, fra og gennem Danmark.
Transportøkonomisk Forening inviterer branchefolk og eksperter til at komme og deltage i konferencen for at være med til at formulere godstransportbranchens input til, hvordan mobiliteten i det samlede transportsystem fortsat kan forbedres med godstransporten som en vigtig medspiller.
Talerrækken tæller også John Manners-Bell fra det anerkendte britiske konsulenthus Transport Intelligence Logistics og giver et indblik i de globale trends, der præger godserhvervet på vejen ud af finanskrisen.
Godskonferencen vil også sætte fokus på den den tyske logistikplan, som har bevæget væk fra et fokus på at flytte gods fra vej til sø over mod at se på hvordan alle transportformer kan bringes i spil, for at sikre mobiliteten bedst muligt.