23948sdkhjf

Østship overtaget af Blue Water

Det lokale skibsmæglerfirma i Grenaa. Østship ApS, er fra nytår overtaget af Blue Water Shipping A/S, der har sit hovedkontor i Esbjerg.

Det lokale skibsmæglerfirma i Grenaa. Østship ApS, er fra nytår overtaget af Blue Water Shipping A/S, der har sit hovedkontor i Esbjerg.



Østship vil fortsætte sin drift i eget navn fra de nuværende lokaler på Grenaa havn. Også de tre nuværende medarbejdere, Frank Larsen, Brian Johnsen og Niels Laursen, vil fortsætte i selskabet.

- Vore kunder og samarbejdspartnere vil ikke mærke de store ændringer i det daglige arbejde, oplyser skibsmægler Frank Larsen.

- Men med Blue Water har vi nu en stor, professionel organisation i ryggen med mere end 900 ansatte og 51 kontorer i 26 lande, så vi fremover kan tilbyde en endnu bredere vifte af service ydelser - såvel lokalt, nationalt som internationalt.

Østship har gennem mere end 60 år været det lokale skibsmæglerfirma i Grenaa, og ifølge Frank Larsen var det kundernes stigende forventninger og krav om totalløsninger inden for transportområdet, der har bragt Østship tættere sammen med den mangeårige samarbejdspartner Blue Water Shipping.

Med det nye ejerskab er Østship godt rustet til at varetage de mangeartede opgaver, der er på vej i Grenaa. Det gælder bl.a. aktiviteter i forbindelse med DONGs vindmøllepark i Kattegat: Anholt Offshore Wind Farm samt Danish Biofuel A/S, der i løbet af året vil starte opførelsen af et biofuelanlæg i Grenaa.

Grundlæggeren og ejeren af Blue Water Gruppen, adm. direktør Kurt Skov, udtrykker stor tilfredshed med, at Østship nu er en del af Blue Water familien.

- Østship passer fint ind i Blue Waters fremtidige strategiske udvikling inden for projekt- og vindmølleafskibninger. Grenå havns geografiske placering samt moderne faciliteter gør havnen til en vigtig anløbshavn i forbindelse med den fremtidige udvikling af transport til destinationer i Østersøen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062