Indsats til tankstuds holder brændstoffet i tanken
Mange ejere af entreprenørmaskiner, lastvogne og traktorer har inden for det sidste års tid stiftet bekendtskab med en særdeles træls faktor – tyveri af brændstof fra deres køretøjer.
Det er både dyrt og ærgerligt at få tømt tanken af tyve, men nu er der godt nyt på vej til at modvirke den slags tyverier. Virksomheden GH Truck Training i Rønnede, der drives af konsulent Gorm Hansen, markedsfører nu et nyt produkt, Neck-It, som kan holde dieselolien i tanken i stedet for at tyvene suger det op.
- Neck-It er en indsats til at montere i brændstoftankens påfyldningsstuts, og den kan også bruges på mange entreprenørmaskiner og traktorer. Det er, som på lastbiler, kun et spørgsmål om hvordan påfyldningsstudsen er konstrueret. Men Neck-It laver et utal af indsatse, så det er kun i enkeltstående tilfælde, at det ikke kan lade sig gøre. Neck-It gør livet noget mere surt for tyven, siger Gorm Hansen til TTN.
- Jeg vil selvfølgelig ikke påstå at tyveri aldrig kan forekomme med denne monteret i tankstutsen, for en tyv kan ødelægge selv det bedste produktet med den højeste kvalitet, hvis vedkommende har tid og værktøj nok. Men jeg vil dog påstå at tyven nok bliver træt af kampen, da det tager tid og kræver værktøj at fjerne den, og nok så vigtigt, så kan bunden ikke slås ud af den.