Magnum til Leth
Firmaet PLR Transport ApS ved vognmand Preben Leth i Ovtrup har fået overdraget en ny lastvogn, en treakslet Renault Magnum 500 Euro 5 med pusher mellemaksel.
Firmaet PLR Transport ApS ved vognmand Preben Leth i Ovtrup har fået overdraget en ny lastvogn, en treakslet Renault Magnum 500 Euro 5 med pusher mellemaksel.
Den nye Magnum er den første af sin slags hos transportvirksomheden i Ovtrup, som dog tidligere har lejet lastvogne af samme type. Den hvide trækker er opbygget med stort skab, fuld dørk, forskydelig skammel og der er også tænkt på chaufføren med både kaffemaskine, walkie-talkie og bl.a. fladskærm. Den nye trækker, der skal anvendes til at udføre transportopgaver for Blue Water i Esbjerg, er opbygget af I. M. Jensen og Noer i Padborg og solgt af Karsten Pedersen hos Trucks Noer A/S.