Det er ikke viljen hos de danske transportvirksomheder, der mangler, når kun 3 pct. af danske lastbilchauffører har indvandrerbaggrund.

- Hos LMJ har vi gode erfaringer med at ansætte nydanskere. Vi ser først og fremmest på de ansattes kompetencer og kvaliteter og ikke deres baggrund. Men jeg kan ikke sige, at det er 100 procent uproblematisk for os at ansætte unge med en plettet straffeattest, for nogle af kunderne vil ikke have medarbejdere med kriminel fortid. Men for os i LMJ er det ikke noget problem, hvis det ikke er et problem for kunderne.

Det budskab havde direktør Claus Buus fra DTL-virksomheden Leif M. Jensen (LMJ) med, da han i går, var til møde med statsministeren, beskæftigelsesministeren, en række repræsentanter fra erhvervslivet og ti unge indvandrere fra beboelsen Askerød for at diskutere barriererne for, at de unge nydanskere kommer i arbejde.

LMJ er med i DTLs nydanskerprojekt ’Tag plads i førerhuset’ og har rekruttering og fastholdelse af nydanske medarbejdere som et af sine strategiske indsatsområder. Og netop det var baggrunden for, at LMJ var inviteret med til statsministerens møde.

Det er således ikke viljen hos de danske transportvirksomheder, der mangler, når kun 3 pct. af danske lastbilchauffører har indvandrerbaggrund. Men som DTL flere gange har slået til lyd for, kan det blive svært at videreføre de gode resultater fra projektet, efter at regeringen har vedtaget et prisloft på nylediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

- Lovforslaget betyder, at transportvirksomhederne skal betale for de lediges store kørekort, og med krisen i branchen in mente er der ingen tvivl om, at det nu bliver meget vanskeligere for nydanskerne at komme ind i et forløb hos en transportvirksomhed. Det er rigtig ærgerligt, når vi nu ved, at viljen til at ansætte nydanskere er der, siger adm. direktør i DTL, Erik Østergaard.