Birkerød-firma bag verdenspremiere
DataFlight Europe og Qatar Airways bag system der i realtid forbinder den toldfri forretning med jorden.
Hidtil har der været begrænsninger for, hvor mange penge passagererne kunne hæve på deres kreditkort i 10 kilometers højde – men det problem har et dansk firma løst op for.
Birkerød-firmaet DataFlight Europe har sammen med Qatar Airways i disse dage verdenspremiere på et nyt mobilt betalingssystem. Når Qatar i løbet af nogle måneder har rullet det ny system i hele sin mere end 150 fly store flåde, vil passagererne for første gang kunne købe ind for stort set ubegrænsede beløb på deres kreditkort.
Systemet, som DataFlight Europe har udviklet for Qatar Airways er nemlig det første i verden, som uanset hvor i verden og luftrummer flyet befinder sig er online med jorden. Det betyder, at kreditkortkøb kan valideres her og nu mens passagererne foretager indkøbet.
- Frem til i dag har det været et alvorligt problem for os, at bl.a. Eurocard på grund af mulighederne for misbrug af deres kreditkort har haft et meget lavt loft over, hvor meget vore passagerer kunne købe ind for. Og beløbet har slet ikke stået mål med de varer, som vi ønsker at profilere os med specielt over for vore business Claus og første klasses passagerer, siger Keith Hunter, som er senior vicepræsident for Qatar Airways Inflight Duty Free og Qatar Duty Free, der er det første luftfartsselskab i verden, som indfører denne service.
Altid onlineDataFlight Europe i Birkerød har i snart en snes år udviklet de håndholdte terminaler On Board TraderTM , der er baseret på Canons mobile terminal med fyld af Data Flight Europes danskudviklede software.
Forskellen fra tidligere systemer til det, som nu har verdenspremiere, er GPRS-teknologien. Den muliggør realtime kommunikation mellem terminalerne i flyene og computersystemerne – både luftfartsselskabet og kreditkortselskabernes – på jorden. Derved optimeres ikke blot oplysningerne i luftfartselskabernes salgs-, lager og økonomisystem lynsnart, men kreditkort valideres lige så hurtigt i 10 kilometers højde som i supermarkedet på jorden.
Lufthansa-løsningBaseret på den samme avancerede teknologi har DataFlight Europe for nogle måneder siden udviklet et næsten tilsvarende system for Lufthansa. Det virker bare på jorden – nemlig i lufthavnsterminalernes indcheckningsområder. Her har det været et stort problem at modtage betaling for overvægt, fordi det betød at passagerer med overvægt i bagagen måtte ud af køen og typisk hen til luftfartselskabets billetkontor for at betale for overvægten.
Den ekstra-operation medførte ofte – for ofte, ifølge luftfartselskaberne – at passagererne slap om bord med adskillige kilos gratis overvægt for at fremme afviklingen af indcheckningskøen.
Systemet er i disse måneder ved at blive indført på alle Lufthansas destinationer rundt om i verden.