23948sdkhjf

Fremgang trods tilbagegang på havnene.

De danske erhvervshavne gik på juleferie med en lille god nyhed trods betydelig godsnedgang fra Danmarks Statisktik.

De danske erhvervshavne gik på juleferie med en lille god nyhed trods betydelig godsnedgang fra Danmarks Statisktik.



De nye tal viser nemlig, at havnene bliver stadigt vigtigere for aktivitet og værdiskabelse rundt om i Danmark.

Den samlede godsmængde på de større danske havne gik ganske vist tilbage med knap 8,8 procent i 3. kvartal 2010 i forhold til samme periode i 2009, som var et dårligt år.

Men tallene dækker over forskydninger i de forskellige godstyper. Og de, der går frem, er der større værdi og aktivitet i for havnene.

Mængden af kul gik mere end 60 procent tilbage i forhold til samme periode sidste år. Kul håndteres i reglen på kraftværkernes egne havne og har kun begrænset indflydelse på de offentlige erhvervshavnes udvikling.

3. kvartal 2010 så også et fald i omsætningen af flydende produkter. Men her hører den negative udvikling også op. Alt andet gods viser nemlig fremgang i 3. kvartal i år sammenlignet med 3. kvartal sidste år.

Færgegodset gik 5 procent frem. Hvis man tager det øvrige rullegods med, så er fremgangen endda større.

Tørlaster til bygge- og anlægsindustrien (skærver, grus, cement, osv.) gik mere end 10 procent frem. For hele 2010 ligger disse typer gods dog stadig lavt. Men det tyder på, at der er ved at komme gang i selv den kriseramte bygge- og anlægssektor igen.

Stykgodset gik 7 procent frem, mens korn- og foderstoffer steg med 17 procent, så det nu næsten er tilbage på førkriseniveauet.

Jern og stål og importerede biler gik mere end 50 procent frem – ganske vist fra et meget lavt niveau.

Containere gik ca. 19 procet frem. 3. kvartal 2010 var endda en smule bedre end 3. kvartal i 2008. Med et forsigtigt skøn kommer havnene til at håndtere ca. 700.000 containerenheder i hele 2010, hvilket vil være det tredjebedste år nogensinde.

Danske Havnes prognose for hele 2010 bliver dermed, at havnene viser fremgang målt i penge, trods en vægtmæssig tilbagegang.

På trods af, at den hårde kulde i december har ført til øget import af kul og salt, så får havnene i hele 2010 formodentlig den laveste samlede godsomsætning i mange år. Men det er ikke en dårlig ting.

For alt tyder på, at der er fremgang rundt om på havnene. Det har positiv betydning for vækst og arbejdspladser. Og så er den samlede mængde gods af mindre betydning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063