23948sdkhjf

Comlog-Vehco skifter navn

Fra januar 2011 dropper flådestyringsproducenten Comlog-Vehco Comlog-delen af sit navn og hedder herefter Vehco A/S.

Fra januar 2011 dropper flådestyringsproducenten Comlog-Vehco Comlog-delen af sit navn og hedder herefter Vehco A/S.



Navneændringen, der er en planlagt konsekvens af svenske Vehco AB’s overtagelse af Comlog i 2009, skal understrege, at afdelingerne i Danmark, Sverige og Tyskland udgør et fælles team med samme mål og ambitioner. Med navneskiftet følger også nyt logo og ny designlinje.

- Farverne i Vehcos nye logo symboliserer Vehcos værdier. De grønne farver associerer til miljøet. For eksempel har vi hjulpet mange af vores kunder med at reducere brændstofforbrug og således medvirket til miljømæssige forbedringer. De grå og sorte farver i logoet symboliserer veje og asfalt, som jo er ’vejen frem’ for vores kunder, fortæller Søren Als Christiansen, adm. direktør for Vehco A/S, og fortsætter:

- Den nye grafiske profil symboliserer fremtidens Vehco og understreger samtidig den innovationsånd, dedikation og stabilitet, som altid har været en vigtig del i både Vehcos og Comlogs virke.

Vehcos hovedsæde ligger i Sverige med selvstændige datterselskaber i Danmark og Tyskland og kunder i flere europæiske lande. Med sin produktpalette af flådestyringsprodukter er Vehco et stærkt brand og en af de absolut førende i Europa på sit felt og målet er at udbygge sin position yderligere over de nærmeste år.

- Også på produktsiden har der i årets løb være arbejdet intenst på at udvikle en ny og fælles platform til de to virksomheders oprindelige platforme, hvilket giver nye muligheder for kunderne. Eksempelvis kan de nu vælge mellem både bærbare og fastmonterede monitorer til bilerne. En af de ny funktioner, som kunderne nyder godt af, er Eco-Drive modulet, som hjælper dem til betydelige brændstofbesparelser ved at have fokus på chaufførernes kørselsadfærd, slutter Søren Als Christiansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.317