En dugfrisk dom fra Sø- og Handelsretten tager stilling til transportørens ansvar under en international landevejstransport reguleret af CMR-lovens regler.

Dommen illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor stor en rolle bevisbyrdereglerne spiller i praksis. Særligt betyder formodningsreglerne i netop CMR-loven, at bevisbyrderne er afgørende for sagens endelige udfald.

Sagen drejer sig om en international landevejstransport fra Tjekkiet til Danmark af en kompressor købt i Tjekkiet. Køberen af kompressoren (”ordregiveren”) havde antaget et transportfirma (”kontraherende transportør”) til at forestå hele transporten. Den kontraherende transportør havde herefter antaget forskellige undertransportører til at udføre størstedelen af transporten. Ordregiveren havde videresolgt kompressoren til en køber, der skulle modtage kompressoren i Danmark.

Undertransportøren, der afhentede kompressoren i Tjekkiet, havde ikke på fragtbrevet taget forbehold for hverken skade eller mangelfuld emballering af kompressoren ved afhentning.

Da kompressoren ankom til destinationen i Danmark, gjorde heller ikke modtageren anmærkning om skader på kompressoren, ligesom modtageren end ikke kvitterede for modtagelsen af denne.

Da modtageren kort efter pakkede kompressoren ud, stod det imidlertid klart, at kompressoren var beskadiget. Modtageren reklamerede straks til ordregiveren, der dagen efter reklamerede til den kontraherende transportør og holdt denne ansvarlig for skaden. Ordregiveren anmeldte skaden til sit forsikringsselskab, der indtrådte i ordregiverens krav mod den kontraherende fragtfører.

En havariagent besigtigede kompressoren og fastslog, at den var totalskadet og nærmest værdiløs, men havariagenten kunne dog ikke med sikkerhed fastslå, hvordan eller hvornår skaden var sket. Forsikringsselskabet anlagde herefter sag mod den kontraherende transportør, idet forsikringsselskabet gjorde gældende, at skaden var sket mens kompressoren var i den kontraherende transportørs varetægt.

CMR-loven indeholder en række bestemmelser, der fordeler ansvaret og bevisbyrderne mellem ordregiveren og den kontraherende transportør. Det er en grundlæggende ansvarsregel i CMR-loven, at den kontraherende transportør er ansvarlig for skader på godset, der sker mens denne har godset i sin varetægt, jf. CMR-lovens § 24.

Ordregiveren skal således blot bevise, at godset blev leveret til transportøren i rette stand og mængde, men at godset var beskadiget ved afleveringen til modtageren. Transportøren skal herefter godtgøre, at skaden skyldes forhold, der ikke kan henføres til transportøren. Transportøren har således en tungere bevisbyrde end ordregiveren.

Ifølge CMR-lovens § 38 skal reklamation ske straks ved modtagelse af godset, såfremt der er tale om en synlig skade. Er skaden ikke synlig, skal reklamation ske inden 7 dage fra modtagelse af godset.

Forsikringsselskabet gjorde i sagen gældende, at kompressoren var overgivet til undertransportøren i ubeskadiget stand og i korrekt emballage, men at den var totalskadet ved afleveringen i Danmark. Skaden var således sket, mens kompressoren var i transportørens varetægt.

Modsat gjorde den kontraherende transportør gældende, at kompressoren lige så vel kunne være beskadiget allerede ved afsendelsen i Tjekkiet, eller at kompressoren kunne være beskadiget efter modtagelsen i Danmark.

I sagen havde den udførende transportør ikke på fragtbrevet taget forbehold for hverken skader eller mangelfuld emballering ved overtagelse af kompressoren i Tjekkiet. Derfor lagde Sø- og Handelsretten til grund, at kompressoren var ubeskadiget ved afsendelse. Desuden fandt retten, at kompressoren var korrekt emballeret, hvorfor dette ikke havde betydning for skadens opståen.

Det faktum, at kompressoren var totalskadet burde dog medføre, at emballagen måtte være så beskadiget, at skaden var synlig ved afleveringen.

Konsekvensen af dette ville være, at reklamationen var sket for sent, da den ikke var sket straks ved en ellers synlig skade. Men havariagenten havde ved sin besigtigelse fastslået, at skaden stort set ikke var synlig uden på emballagen, idet der var tale om en trykskade frem for et decideret slag. Derfor lagde Sø- og Handelsretten til grund, at skaden ikke var synlig ved afleveringen i Danmark, og reklamationen var derfor rettidig.

Af ovenstående grunde gav Sø- og Handelsretten derfor forsikringsselskabet fuldt ud medhold i sin påstand.

Sagen illustrerer bevisbyrdernes store rolle i praksis. I sagen var det netop ikke fastslået, hvordan eller hvornår skaden med sikkerhed var sket. Derfor måtte tabet bæres af transportøren, der ikke kunne løfte sin tungere bevisbyrde.

Som part i en transportaftale er det derfor utroligt vigtigt at sikre sig dokumentation for potentielt afgørende forhold, uanset hvilket led i transporten, man er involveret i. Det er således særligt vigtigt, at både chaufføren og modtageren af godset er opmærksom på at tage alle relevante forbehold på fragtbrevet, hvis der er anledning til dette -