23948sdkhjf

Højere vægt stiller større krav til materiellet

Påhængsvognskoblingerne skal være dimensioneret til de større påhængsvogne.

Påhængsvognskoblingerne skal være dimensioneret til de større påhængsvogne.



Af Finn Bjerremand

Med den kommende forhøjelse af den øverste grænse for vogntogenes totalvægt fra 48 til 54 ton vil der automatisk udløses højere krav til materiellet - ikke mindst til påhængsvognskoblingen.

- Der er allerede i dag i vejledningen til detailforskrifterne for køretøjer beskrevet en teoretisk beregning for køretøjer i synsfri kombination, de skal beregnes med baggrund i den værste tænkelige kombination. Det er også sund fornuft, siger administrerende direktør ved VBG Group, Per Mikkelsen.

Samtidig konstaterer han dog, at det i langt de fleste tilfælde bare ikke er sket. Det vil sige, at der er køretøjer og udstyr som er "noteret" til at kunne køre i kombination og med en større teoretisk belastning end dagens lovgivning tillader (synsfri sammenkobling).

Gråzone

VBG-gruppens kompetencer kombineret med erfaringer fra seminarer, uddannelser og besøg i branchen, får Per Mikkelsen til at konstatere, at der ”vil være mange af dagens køretøjer som vil ligge i en gråzone og direkte være ulovlige”.

- Der står bl.a. i reglerne om sammenkobling, at udstyret skal have ”tilstrækkelig styrke”. Ingen, absolut ingen, af de mange mennesker fra branchen eller Trafikstyrelsen har kunnet svare på, hvad det i praksis vil sige og hvem kan beslutte det. Ej heller hvem der kan udstede en fabrikanterklæring og dokumenter etc., siger Per Mikkelsen.

Han har blandt andet set fabrikanterklæringer, som andre har skrevet på VBG’s produkter og som accepteres til syn.

- Der findes EU-normene 94/20 som kan sikre, at udstyret har tilstrækkelig styrke, men den vil myndighederne herhjemme af en eller anden grund ikke indføre, siger Per Mikkelsen.

Ikke godt nok

Han mener ikke, at vi i Danmark bare kan gøre som altid. Det er ikke længere godt nok.

- Andre lande omkring os har allerede for flere år siden indført EU-direktivet. Det vil på sigt skade den danske opbyggerbranche, at vi i Danmark har egne særregler, vurderer Per Mikkelsen, der ser frem til, at den samlede branche tager ansvar for at det udstyr der ruller på landevejene.

Det gælder blandt andet, at det udstyr, der opbygges, serviceres og vedligeholdes i Danmark, også overholder alle minimumskrav fra chassisleverandøren, komponentleverandøren og myndighederne.

- Det er nødvendigt med dagens muligheder for kombination, modulvogntog og nu også større tonnager, siger Per Mikkelsen. Jeg tror det er vigtigt, at der kigges og analyseres på de kombinationsmuligheder der er med dagens køretøjer og udstyr, samt større tonnager og ud fra det får belyst eventuelle faldgrupper og gråzoner.

FAKTA

Kravene kan beregnes

Hvordan finder man ud af, hvilke krav der stilles til materiellet? Det kan man bl.a. få besvaret på VBGs hjemmeside, hvor der findes et beregningsprogram på:

http://www.vbg.se/dk/support/beregning-d-og-v-vaerdi/

Ved at indtaste oplysninger om køretøj og trailer opnås en D-værdi. D-værdien er en referenceværdi for den horisontale kraft mellem lastbil og påhængsvogn. Den anvendes som udgangspunkt ved syn og for at angive belastningsværdien på koblingsudrustningen (kobling, trækbjælke, gavlsæt, trækøje, konsol til nedfældbar trækstang og bagmonteret krankonsoller med kobling).

fba@transinform.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047