23948sdkhjf

Millioner til jernbaneoverskæringer

Regeringen reserverer 40 millioner kroner til forbedring af sikkerheden ved overkørsler over jernbanen.

Regeringen reserverer 40 millioner kroner til forbedring af sikkerheden ved overkørsler over jernbanen.



Med henblik på at forbedre sikkerheden i overkørsler på jernbanen reserveres der 40 mio. kr. til en indsats også i de såkaldt sikrede overkørsler.

Transportminister Hans Chr. Schmidt udtaler:

- Der er generelt et højt sikkerhedsniveau på jernbanen, men det kan være farligt, når tog og andre trafikanter kommer tæt på hinanden i overkørslerne. Jeg er derfor meget tilfreds med, at der reserveres en pulje på 40 mio. kroner til at forbedre sikkerheden på overkørselsområdet.

Den forstærkede indsats for sikkerheden omkring jernbaneoverskæringerne kommer efter en tragisk ulykke i Højby på Fyn, hvor en 11-årig dreng blev dræbt af toget i en overskæring.

- Hidtil har fokus primært været på at nedlægge eller sikre de usikrede overkørsler. Nu foretager vi også en gennemgang af sikkerheden i de sikrede overkørsler for at finde ud af om de eventuelt skal nedlægges eller opgraderes fra halv- til helbomsanlæg. Desuden bliver der gennemført forsøg med forskellige metoder til at øge trafikanternes opmærksomhed ved overkørslen.

Indsatsen består af en Task Force i Banedanmark, der skal foretage en screening af alle sikrede overkørsler i dialog med kommuner og lokale interessenter, samt en opgradering af en række sikrede overkørsler, primært ved nedlæggelse eller opgradering fra halv- til helbomsanlæg. Endeligt skal der gennemføres forsøg med fokus på vejtrafikanternes opmærksomhed ved overkørsler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078