EU har et tilbud til dig
Deltagelse i EU-projekter kan være med til at øge kompetencer, konkurrenceevne og overskud for danske transportvirksomheder.
Hvad er incitamentet for de danske SMV’er i transportbranchen for at deltage i EU-projekter? Hvad kræver det af virksomheden og kan det ses på bundlinjen efterfølgende? Kompetenceløft? Værdiskabelse? Er det umagen værd at forsøge?
Det holder Transportens Innovationsnetværk en konference om mandag, 31. januar, kl. 13-18 i Regionshuset Sorø, Alleen 15, 4180 Sorø.
Konferencen vil søge at skabe et overblik over de mange muligheder for at søge om EU-tilskud eller deltage i EU-projekter, men vil samtidig også informere om, hvor der er støtte og hjælp at hente ifbm. ansøgningsskrivning m.m.
Dernæst vil konferencen også give oplysning om de mange forskellige efteruddannelsestilbud der findes og give et bud på hvordan efteruddannelse og kompetenceløft kan ses på bundlinjen.
Anne E. Jensen, Medlem af Europaparlamentet, Svend Erik Hovmand, Formand for Fonden Femern Belt Development, Søren Hyldstrup, DTL, og Béatrice Lamberget Sloth, Eurocenter, Per Homan Jespersen, RUC, Vibe Engel, Zealand Denmark EU Office, Michael Stabell, Afdelingsleder, EUC Sjælland, og Anders Jessen, International Transport Danmark, er blandt talerne, ligesom der præsenteres virksomhedscases.