23948sdkhjf

Første donationer fra FDE Fonden

FDE Fondens bestyrelse uddeler de første 1,3 million kroner i støttemidler fra fonden.

FDE Fondens bestyrelse uddeler de første 1,3 million kroner i støttemidler fra fonden.



I første ansøgningsrunde var indleveret i alt 36 ansøgninger og der blev søgt om i alt knap 8 millioner kr. Bestyrelsen har haft mulighed for i denne omgang at imødekomme i alt 24 ansøgninger helt eller delvist, og det samlede støttebeløb udgør ca. 1,3 millioner kr.

- Det har været svært at vælge mellem de mange gode og relevante ansøgninger. Vi er dog glade for, at vi har kunnet støtte projekter inden for alle fem udvalgte hovedområder - videnspredning/uddannelse, forskning og innovation, transportbranchens image, historie samt sociale formål, siger FDE Fondens formand, Jens I. Petersen.

FDE Fonden har lagt vægt på, at støttemidlerne skal være til gavn for så mange som muligt i transportbranchen.

- Derimod har vi ikke haft mulighed for at støtte projekter i enkeltvirksomheder, selvom der også her var tale om meget velkvalificerede ansøgninger. Vi er i FDE Fondens bestyrelse endvidere glade for, at vi har kunnet yde støtte til vognmænd, chauffører og deres familier, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende er havnet i en trængt og ulykkelig situation, siger Jens I. Petersen

Når alle ansøgere har modtaget svar, har FDE Fonden til hensigt at lægge en liste over de projekter m.m., der er ydet støtte til på fondens hjemmeside.

Næste ansøgningsrunde til FDE Fonden har deadline den 31. marts 2011.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063