23948sdkhjf

41 år i Volvos tjeneste

Flådesælger Kaj Hattens, Gråsten, er gået på pension efter mere end 41 år i Volvos tjeneste.

Flådesælger Kaj Hattens, Gråsten, er gået på pension efter mere end 41 år i Volvos tjeneste.



Sønderjydens indsats blev markeret forleden ved en reception på Ballebro Færgekro, hvor mange trofaste Volvo-kunder og forretningsforbindelser benyttede lejligheden til at sige farvel til Hattens.

Desuden blev vagtskiftet som flådesælger markeret: Således overtager Rauno Frederiksen (t.v.) jobbet efter Kaj Hattens (i midten) – de ses her med Volvo Lastvogne Danmarks administrerende direktør, Thorbjørn Christensson.

Kaj Hattens er udlært personbil- og lastbil-mekaniker hos den daværende Volvo-forhandler Aabenraa Autobmobilhandel. Siden blev han værkfører og dernæst sælger i firmaet.

I 1989 blev han salgschef i det, der i mellemtiden blev til Skifter-koncernen, indtil han i 1998 fik tilbudt en nyoprettet stilling i Volvo Lastvogne Danmark, der skulle bruge en landsdækkende flådesælger til storkunderne.

Nu bliver pensionisttilværelse fyldt med andet arbejde: blandt andet ledelsesopgaver i Lions og som formand for landets største Oldtimer-løb i Gråsten. Derudover vil Kaj Hattens genoptage golf-sporten og håber også, at han får mere tid til at tage ture i familiens motorbåd langs den smukke sønderjyske kyst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094