Æresdiplom til John Heissel
Chauffør ved Dania Trucking fik IRU’s æresdiplom.
John Heissel, Aabenraa, er blandt de chauffører, der, har fået overrakt IRU's æresdiplom.
Æresdiplomet uddeles kun til chauffører med mindst 20 års erfaring i erhvervet, der har kørt til den nuværende og eventuelle tidligere arbejdsgiveres fulde tilfredshed. Han eller hun skal have været ansat i den samme virksomhed i mindst fem år, have kørt mindst en million kilometer i international trafik, og chaufføren må ikke inden for de sidste 20 år have været skyld i alvorlige trafikulykker med personskade. Endelig må chaufføren ikke inden for de sidste 5 år have begået alvorlige overtrædelser af de regler, der regulerer erhvervet, hverken i hjemlandet eller i andre lande, der er kørt i.
Dania Trucking havde indstillet John Heisel, da han har arbejdet for selskabet gennem 22 år, hvor det er blevet til over hele fire millioner kilometer uden skader.