Transitgaarden sat til salg
Organisationer vil skille sig af med tanknings- og spisestedet i Padborg.
Stenen, der fik salgsmaterialet til at rulle, var brændstofselskabet Q8s udmelding tidligere på året, om at opsige sin lejeaftale med ApS Transitgården. Q8 har et ønske om at samle sine aktiviteter ved det nuværende IDS-center.
Transitgaarden, der gennem årtier har været en af chaufførernes foretrukne tanknings- og spisesteder i Padborg, ejes i fællesskab af Dansk Transport og Logistik, Dansk Møbeltransport Forening og International Transport Danmark.
Centret på den 20.000 kvm store grund på Lejrvejen 9 er nu sat til salg. Bygningerne på ejendommen består af to haller, butikslokale, særskilt cafeteriabygning og et chatel med otte værelser.
Salgsprisen er ikke oplyst.