Transportpriserne stiger i 2011
Det viser et aktuelt transportbarometer.
Det er virksomhederne Progtrans og det europæiske center for økonomi og erhverv (ZEW), der har spurgt 300 beslutningstagere i transport- og logistikbranchen til transportpriser og –mængder i 2011.
De forventer stigende priser for landevejstransporten, i luftfragten og kombitrafikken samt på enkelte områder også indenfor skibsfarten.
80 procent af de adspurgte forventer højere priser på landevejstransporten og inden for luftfragt er forventningerne endnu mere udpræget, nemlig op mod 90 procent.
Branchen forventer fortsat stigende mængder i markedet, men antallet af adspurgte, der tror på stigende mængder, er faldet i forhold til de seneste analyser. Der er dog stadig 75 procent af de adspurgte der tror, at mængderne indenfor landevejstransporten vil stigen i 2011.