23948sdkhjf

Messe gav indblik i fremtiden

Logistik goes it-messen i Flensborg havde forleden både besøgende og udstillere fra begge sider af grænsen.

Logistik goes it-messen i Flensborg havde forleden både besøgende og udstillere fra begge sider af grænsen.



Messen gav et indblik i de nyheder og trends der for øjeblikket er på markedet for såvel hard- og software i logistikbranchen.

Foruden 16 udstillere fra såvel Danmark som Tyskland var der et omfattende konferenceprogram omkring blandt andet anvendelsen af RFID – samt ikke mindst hvad der kommer efter. Lederen af UBS Consulting, Wolfgang Scheffelke, sagde i den sammenhæng, at ”mulighederne med RFID er uendelig – men stregkoden vil fortsat skulle bruges.”

Indlægsholderne pegede ikke mindst på, at stigende omkostninger, øgede krav samt stigende kvalitets- og tidspres stiller stadig større krav til information og kommunikation såvel internt som eksternt med kunderne. Her er avancerede it-systemer og -teknologier ofte en god løsningsmulighed for at kunne optimere logistikken og skabe en effektiv forsyningskæde.

Selv om transport- og logistikbranchen stadig slikker sårene efter krisen, så forventer det anerkendte tyske Fraunhofer-institut, at logistikbranchen hurtigt vil være på fode igen med vækstrater på 4-5 procent. Med tiden vil logistikbranchen overhale væksten i andre brancher, viser Fraunhofer-analysen.

Logistik goes it-messen blev gennemført af erhvervsfremmeorganisationen Wireg, som er en del af det grænseoverskridende logistik-samarbejde CB-Log i Sønderjylland/Slesvig.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063