23948sdkhjf

Wikileaks: Argentina har truet Mærsk

Argentina regering advarede i foråret A.P. Møller-Mærsk mod yderligere deltagelse i britisk olieefterforskningsprojekt ved Falklandsøerne.

Argentina regering advarede i foråret A.P. Møller-Mærsk mod yderligere deltagelse i britisk olieefterforskningsprojekt ved Falklandsøerne.



Den danske rederi- og olieudvindingsgigant A.P. Møller-Mærsks er ikke involveret i eftersøgningen efter olieforekomster ved de britiske Falklandsøer. Men A.P. Møller-Mærsk har blandt andet hjulpet Desire Petroleum – der står for Falklands-projektet – med at slæbe en olieboreplatform til den omstridte øgruppe i Sydatlanten.

Det var nok til at få den argentinske regering til at true A.P. Møller-Mærsk med udelukkelse fra enhver aktivitet i Argentina. Andre internationale virksomheder, der har været involveret i det britiske olieefterforskningsprojekt, har også været mål fra trusler fra den argentinske regering.

Oplysningerne om de argentinske trusler stammer fra en indberetning, som USA’s ambassadør i Buinos Aires, Vilma Martinez, har sendt hjem til Washington.

Den fortrolige diplomatiske indberetning er blevet offentliggjort af whistleblower-hjemmesiden Wikileaks.

Skærpet strid

Argentina gør krav på Falklandsøerne, der i Argentina er kendt som Malvinas, som har hørt under den britiske krone siden 1833. I 1982 besatte Argentina – der dengang blev regeret af en militærjunta – øerne. Storbritannien generobrede Falklandsøerne efter en kort, men blodig krig. Efter militærjuntaens fald i 1983 har skiftende argentinske regeringer erklæret, at man vil forsætte kampen for at genvinde suverænitet over Falklandsøerne – men kun med fredelige midler.

Siden Argentinas nuværende præsident Cristina Fernández de Kirchner kom til magten i 2007, har Argentina øget fokus på problemet i forskellige internationale fora. Storbritannien har samtidig bidraget til at skærpe konflikten, ved at gøre krav på undergrunden – der menes at rumme store mængder olie – omkring Falklandsøerne.

Argentina har protesteret voldsomt og i 2009, skærpede Kirchner-regeringen kursen ved at kræve, at alle skibe, der sejler gennem området, skal have tilladelse fra argentinske myndigheder.

Alvor af truslerne

Ifølge indberetningen fra USA’s ambassadør, skal britiske diplomater angiveligt vurdere, at det er muligt, at Argentina vil gøre alvor af truslerne, for forbyde Mærsk og de øvrige involverede selskaber, at operere i argentinsk farvand.

A.P. Møller-Mærsk håndterer angiveligt 20 procent af Argentinas eksport.

Ifølge Politiken ønsker den det danske rederi ikke at kommentere oplysningerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078