23948sdkhjf

Europæisk terrorsikring frustrerer A.P. Møller-Mærsk

Uens implementeret af EU-regler om terrorsikring skaber helt urimeligt problemer for rederierne.

Uens implementeret af EU-regler om terrorsikring skaber helt urimeligt problemer for rederierne.



EU vil fra 1. januar 2011 kopiere USA’s regler om elektronisk anmeldelse af oversøisk gods mindst 24 timer får det lastes ombord i den havn, det skal afskibes fra. Det skal sikre, at toldmyndighederne i EU kan nå at kræve, at de lokale myndigheder i afskiberlandet, kan nå at kontrollere mistænkelige forsendelser inden lastningen og afskibningen til Europa.

Men i modsætning til USA, der indførte et tilsvarende regelsæt efter terrorangrebet i september 2001, så er det ikke en central myndighed, der står for implementeringen i EU.

EU-Kommissionen har ganske vist fastsat reglerne, men det er det 27 medlemslande, der står for implementering i praksis, og det sejler mildest talt.

- Problemet er, at EU ikke er en homogen nation som USA og Kina, hvor én central toldenhed styrer det hele. Det betyder, at der er 27 lande, som skal implementere EU-reguleringen, og at vi som rederi skal arbejde med 27 forskellige systemer, siger Jørgen Schmidt, der er chef for reguleringsområdet hos A.P. Møller-Mærsk til dagbladet Børsen.

Ifølge Danmarks Rederiforening og A.P. Møller-Mærsk, så er myndighederne i mange af de 27 EU-lande dårligt forberedt. Situation bliver heller ikke bedre af, at der har været alt forkort tid til at teste systemerne.

Det er ikke kun søfarten, der rammes af anmeldelseskravet. Tilsvarende regler for luftfragt og lastbil transport ind i Europa volder også problemer her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063