Auto Logik-direktør fylder 50
Direktør Kurt Rath, Auto Logik A/S, fylder 50 år den 8. december.
Efter mere end 20 års ansættelse hos SMC, hvor hans sidste opgave var at effektivisere Semler Gruppens bilers vej fra fabrikken til forhandlerne, blev Kurt ansat som direktør for Semler Bil Logistik A/S i starten af 2008 og var dermed ansvarlig for hele etableringen og driften af dette selskab. I september 2009 blev han ansat som direktør i Dansk Auto Logik som et led i et ledelsesmæssigt generationsskifte. Kurt sidder i øvrigt fortsat i direktørstolen hos Semler Bil Logistik, hvorfor dagen markeres i begge selskaber.
Med sin fortid hos SMC samt som direktør for 2 af landets mest markante aktører inden for nybilslogistik, har Kurt markeret sig stærkt i autobranchen.
På dagen vil Kurt være at træffe på Semler Bil Logistiks kontor i Ringsted mellem kl. 8:30 og 10:00 og på Dansk Auto Logiks kontor i Vamdrup mellem kl. 12:00 og 16:00.