DI: Transportbranchen oppe på niveauet før krisen
En ny konjunkturanalyse fra DI Transport viser, at transportbranchen er ved at indhente det tabte.
Siden lavpunktet i 2009 er omsætningen i transportsektoren steget markant og er nu mere eller mindre tilbage på niveauet fra før krisen.
Væksten er især båret af eksportmarkederne, og derfor er det især søfarten og støttefunktioner som spedition, som har oplevet vækst, mens f.eks. den væksten i godstransport ad vej fortsat hænger noget i bremsen.
- Det er selvfølgelig positivt, at transportbranchen som helhed er ved at være på før-krise niveau, men tallene viser også, at væksten primært skyldes bedre vilkår hos vores nærmeste samhandelsparter end bedre tilstande på det danske hjemmemarked, siger erhvervspolitisk konsulent i DI Transport, Rune Noack.
- I DI har vi sæt et markant fokus på at skabe bedre vilkår for vækst, og når vi kan se på tallene, hvor tæt sammenhæng der er mellem transporten og den økonomiske vækst, så er der ingen tvivl om, at fornyet vækst er altafgørende for en stigende omsætning i transportbranchen, siger Rune Noack.