23948sdkhjf

Giftskib bliver losset

Havnearbejderne på Nyborg Havn vil ikke sende kontroversiel giftlast fra Australien tilbage på havet, hvis den først er nået frem til Nyborg.

Havnearbejderne på Nyborg Havn vil ikke sende kontroversiel giftlast fra Australien tilbage på havet, hvis den først er nået frem til Nyborg.



Den ekstremt giftige HCB-last, der skal destrueres på Kommunekemi i Nyborg, lander efter planen 9. januar i Nyborg. Men danske og internationale miljøforkæmpere forsøger at standse den kontroversielle transport.

Det fik for nyligt repræsentanter for skandinaviske havnearbejdere til - på en konference i Helsingør – at vedtage en udtalelse, om at ingen havnearbejdere vil losse skibet.

Men havnearbejderne i Nyborg er åbenbart ikke enige.

- Jeg har talt med havnearbejdernes repræsentant i Nyborg, og han slår fast, at de passer deres arbejde og losser det gods, der kommer til havnen. Hvis giften først er her i Nyborg, så skal den selvfølgelig ikke afvises og sendes tilbage på verdenshavene igen, siger Jan Johansen, der er næstformanden for 3F på Østfyn til fyens.dk.

Det er tyske Beluga Shipping, der står for transporten af den første og alle efterfølgende HCB-laster fra Australien til Danmark. Skibet Beluga Fascination sejler syd om Afrika, blandt andet for at undgå det piratplagede farvand ud for Somalias kyst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094