23948sdkhjf

Scandlines satser på Baltikum

Ny færge mellem Nynäshavn i Sverige og Ventspils i Letland.

Ny færge mellem Nynäshavn i Sverige og Ventspils i Letland.



Rederiet Scandlines indsætter en ny færge til Baltikum for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Fra 3. januar betjener den chartrede RO/PAX-færge M/V Scottish Viking ruten mellem svenske Nynäshavn og lettiske Ventspils med fem ugentlige afgange. Den nye færge øger fragt- og passagerkapaciteten på ruten med mere end 30 procent.

- Vores baltiske trafik har oplevet betydelig vækst i år. Via indsættelsen af M/V Scottish Viking vil vi kunne imødekomme markedets krav endnu bedre frem for alt når det gælder vores fragtkunder. På vores ruter til Baltikum ser vi dog også en stigende interesse inden for turismen. M/V Scottish Viking er moderne indrettet, hvilket betyder, at vi kan tilbyde endnu bedre forhold for vores passagerer om bord, siger Søren Poulsgaard Jensen, Chief Operating Officer (COO) i Scandlines.

M/V Scottish Viking blev bygget i 2009 på det italienske Visentini-værft. Færgen er 186,5 meter lang, omfatter 2250 lastemeter og har kapacitet til 120 lastbiler eller trailere samt 489 passager.

Den nuværende færge på ruten, M/V Ask, overgår i januar til Scandlines rute mellem tyske Travemünde og lettiske Liepaja. Her erstatter den M/V Kaunas, der leveres tilbage til sine ejere. Søsterfærgen M/V Urd vil fortsat besejle ruten Travemünde-Ventspils ifølge den nuværende tidstabel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078