Emirates og DHL i samarbejde
De to selskaber vil være den drivende kraft i implementeringen af e-fragt i deres verdensomspændende netværk.
Begge virksomheder ser strategiske fordele i at arbejde med e-fragt, idet øget brug af it vil kunne skabe effektiviseringer og en styrket supply chain.
- Emirates er en stor fortaler for e-freight og er allerede en af de førende virksomheder på området, påpeger Ram Menen, Senior Vice President for Emirates cargo-division. De fordele vi har opnået gennem e-fragt er så store, at vi opfordrer andre til øget brug af e-freight. E-freight er fremtiden - det betyder mindre papir på flyene samt færre fejl.
Emirates SkyCargo har i 2010 gennemført næsten 30.000 internationale e-freight forsendelser.
DHL Global Forwarding håndterer allerede i dag en tredjedel af verdens e-fragt-forsendelser.
- Vi vi samarbejde med Emirates SkyCargo for at sikre, at mængden af e-fragt-forsendelser fortsætter med at stige, siger Michael Schaecher, chefen for global luftfragt ved DHL Global Forwarding.