Positive erfaringer overskygger imageudfordringen ved modulvogntogenes 2-års fødselsdag.

Den 24. november i 2008 blev det grønne lys tændt for de ekstra lange modulvogntog på danske veje.

Nu har forsøget med de op til 25,25 meter og op til 60 ton tunge vogntog i to år og det har faktisk kørt rigtig godt. Modulvogntogene har leveret højere effektivitet og bedre miljø, samtidig med at meget få ude i samfundet har lagt mærke til, at der er kommet lidt længere vogntog på vejnettet. Forsøget begrænser sig dog til det overordnede vejnet samt nogle vigtige forbindelsesveje til transportcentre, havne og transporttunge virksomheder, og inden for det sidste års tid er der blevet koblet en del ekstra virksomheder og veje på.

Men der er dog fortsat lang vej til at man kan sige at landet er dækket ind.

TTN har spurgte nogle aktører i transportbranchen og organisationerne om, hvad de mener om modulvogntogsforsøget.

Modulvogntoget nærmer sig sit to års jubilæum på de danske veje, og Folketinget har for nyligt besluttet at forlænge forsøget med de 25,25 meter lange vogntog med yderligere seks år på de danske veje. Hos ITD er man tilfredse med de hidtidige erfaringer med modulvogntogene og glæder sig over, at flere medlemmer benytter sig af konceptet.

Teknisk konsulent Jørn-Henrik Carstens vurderer, at forsøgets første to år har bidraget til at mane de fleste af de spøgelser i jorden, som huserede i debatten ved opstarten.

- Men det kan stadig undre, at når vi taler om persontransport, er der ingen ende på begejstringen for store transportenheder som busser og ledbusser. Men når transportbranchen etablerer kollektiv transport for paller fyldt med gods, så vender hele koret og synger om miljøsvineri og trafikmonstre, siger Jørn-Henrik Carstens og tilføjer:

- Nogle steder går man endda skridtet videre og etabler forbudszoner for lastbiler, så godset skal fordeles ud i flere mindre biler. Kunne man forestille sig at lave ”bus-forbudszoner” og tvinge passagererne over i taxaer i byerne?

Antallet af modulvogntog er støt stigende og nærmer sig nu 500. ITD forventer, at bestanden forsat vil stige. Specielt efter forligspartierne bag forsøgsordningen i år har besluttet at forlænge forsøgsperioden, så den nu løber frem til 1. januar 2017, samt at udvide det oprindelige forsøgsvejnet med nye destinationer.

Ifølge Jørn-Henrik Carstens er der fortsat en række tekniske udfordringer i forhold til at udnytte det fulde potentiale ved modulvogntogene, men han pointerer, at der er et rigtigt godt samarbejde mellem branchen, myndighederne og de øvrige interessenter omkring vejene om at løse de knuder, der er. F.eks. er det fortsat en udfordring at få koblet flere industriområder og virksomheder på modulvogntogsvejnettet.

- De meget store pladskrav, der stilles til vejforløb og kurver, manglende mulighed for særtilladelser for bestemte typer modulvogntog eller tidsafgrænsning for kørsel, gør ofte tilslutningen til modulvogntogsnettet ufleksibel og dyr, siger Jørn-Henrik Carstens.

- Vi bliver jævnligt kontaktet af virksomheder, der ikke forstår, at man på en strækning kan køre særtransporter på helt op til 30 meter med lange udelelige emner, der i sagens natur er vanskelige at få om et hjørne, mens et modulvogntog, der i nogle tilfælde har ligeså gode kurveegenskaber som et almindeligt sættevogntog, kun kan få tilladelse til at køre efter massive ombygninger af vejforløbet, som i nogen tilfælde skal betales af virksomheden selv, slutter Jørn-Henrik Carstens.

I DTL betegner cheføkonom Ove Holm de to første år med modulvogntogene som både spændende og positive.

- Vi har set en fin vækst i antallet af dansk registrerede modulvogntogsenheder, der i alt tæller 386 enheder, heraf 253 linktrailere, 129 dollyer og 4 sættevogne med kærretræk pr. 31. juli 2010. Det har vist sig, at den mest populære enhed er link-traileren. Netop den type måtte vi kæmpe ganske hårdt for at få med i forsøget, og det lykkedes heldigvis med de danske myndigheders positive medvirken, siger Ove Holm fra DTL, der var en af de store dynamoer i iværksættelsen af modulvogntogsforsøget.

Link-traileren er særlig interessant i det danske forsøg, fordi forsøget omfatter et afgrænset vejnet og et begrænset antal havne, transportcentre, industriområder og virksomhedsadresser, hvor modulvogntog må køre. Derfor skal der ofte en omkobling til, og der er modulvogntog med link-trailere effektive, fordi trækkeren selv kan køre med både link-traileren og sættevognen – sammen eller hver for sig.

- Særligt positivt er det, at der ikke har været registreret ulykker med modulvogntog. Selvom der havde været en ulykke, ville jeg bestemt ikke have ”dømt modulvogntog ude”, for både cykler, personbiler, varebiler, busser og almindelig lastbiler er fra tid til anden involveret i uheld – og en dag kan det også ske for et modulvogntog. Den vigtige pointe er, at modulvogntog ikke har større risiko for at blive involveret i uheld end almindelige lastbiler, og da 2 modulvogntog kan erstatte 3 almindelige lastbilvogntog – ja så falder den samlede risiko for uheld, siger Ove Holm og tilføjer:

- Sidste vinter fik jeg meget positive meldinger om modulvogntogenes evne til at køre i sne og glat føre og det havde vi jo meget af. Jeg har også fået meget positive meldinger om brændstofbesparelser, og så er der fortsat mange vognmandsvirksomheder, som gerne vil kunne køre til og fra deres egen adresse eller deres kundens adresse(r).

Om modulvogntogsforsøgets fremtid, siger Ove Holm:

- Fremadrettet er jeg sikker på, at politikerne i Danmark fortsat vil se positivt på modulvogntog, og det har de senest vist ved at forlænge forsøget frem til 1. januar 2017, og ved at udvide nettet til i løbet af 2011 til også at dække Viborg, Holstebro, Struer, Hundested Havn og Skjern. Desuden vil der helt sikkert blive godkendt flere adresser for modulvogntog efter den såkaldte ”Virksomhedsordning”, hvorefter det siden april 2009 har været muligt for virksomheder at søge kommuner og Vejdirektoratet om at kunne køre modulvogntog til egne eller kunders adresser

Ove Holm tror også, at Tyskland og flere andre EU-lande vil opgive modstanden mod modulvogntogene i de kommende år.

- På længere sigt er der for mig ikke tvivl om, at modulvogntog kommer til at køre i flere lande i EU – herunder i Tyskland. I modsætning til sin forgænger er den tyske transportminister Peter Ramsauer positivt indstillet over for modulvogntog, og der er et landsdækkende forsøg undervejs i Tyskland. Senest har Europa-Parlamentets industriudvalg den 9. november vedtaget en anbefaling af de 25,25 meter lange modulvogntog. Der er ganske vist også en modstand mod modulvogntog i visse kredse i Europa og i et enkelt parti i Folketinget, men denne modstand bliver stadigt mere skinger i sin usaglige skræmmekampagne, og det i en grad, så troværdigheden er ganske væk. Dermed bør den politiske indflydelse fra den kant være stærkt på retur. De miljø- og klimamæssige ligesom de samfundsøkonomiske fordele er uomtvistelige, slutter Ove Holm.

En af de transportvirksomheder, der først er sprunget på modulvogntoget inden for det sidste års tid, er transportfirmaet H.P. Therkelsen A/S i Padborg, som har anskaffet sig linktrailere, så man kan holde sig til trailersegmentet.

- Vi har haft modulvogntog i et lille årstid og vi er bestemt tilfredse med denne type vogntog, som vi håber vil brede sig hurtigt i Danmark, og bestemt også i hele Europa, understreger adm. direktør Mogens Therkelsen fra H.P. Therkelsen A/S, der også er formand for ITD.

- Når der til tider er forholdsvis store ulejligheder forbundet med anvendelsen af modulvogntog, så skyldes det stadigt de forholdsvis mange restrektioner m.m., der er i Danmark. Herunder kommuner, som ikke ser initiativet konstruktivt og fremadrettet nok. Blandt andre er Åbenrå Kommune langsommelige med hensyn til at få gjort noget ved sagen. Langt om længe og efter 18 måneder kom så endelig udvidelsen af området i Padborg. Man må kun håbe på, at der fremover vil være mere fokus på udvidelser for modulvogntogs-nettet i samtlige kommuner, idet det hæmmer en fornuftig udvikling i moderne transport systemer meget, når offentligheden behandler sagerne så langsommeligt, som det har været tilfældet i Åbenrå Kommune. Men vi har bestemt glæde af vogntogskombinationerne. Heldigvis har vi også en fornuftig udnyttelse, der hvor de funktionelt kan indsættes effektivt, og det er da glædeligvis på flere og flere destinationer. Men det kræver bestemt også en anderledes tankegang og disponering fra virksomhedens side. Rent sikkerhedsmæssigt og trafikalt er der ingen problemer for chaufførerne, det har de positive evalueringer jo klart vist.

Adm. direktør hos Frode Laursen A/S, Thorkil Andersen var også en af dem, der ydede starthjælp til modulvogntogsforsøget, så det kunne komme i gang. Han siger om forsøget på baggrund af de to år, der er gået:

- Vi er glade for at bruge modulvogntog, og vi har erfaret, når betingelserne er i orden, hvilken vil sige vi kan komme til læsse- og lossestederne, er de effektive nok, og dermed er der også en besparelse på miljøet/CO2. Derimod ser vi det stadig som en stor hindring, at nogen kommuner ikke vil arbejde for indførelse af modulvogntog. Vi er overbevist om, at der gradvis vil ske en udvidelse af modulvogntogsnettet, til stor fordel for både miljøet og effektiviteten. Modulvogntogene har for alvor holdt sit indtog i Danmark siden chauffør Martin Loft fra Frode Laursen (på billedet) den 28. marts 2007 kørte med det første officielle modulvogntog i Danmark på en test fra Helsingør færgehavn til Kalundborg Færgehavn.