Svenskerne udviklere EMS-systemet for at opnå et bedre miljø og højere transporteffektivitet.

Mens Danmark nu kan fejre to år med de ’svenske’ modulvogntog, så er broderfolket ’hinsidan’ allerede i gang med udviklingen af endnu længere og tungere modulvogntog. Målet er endnu højere effektivitet og bedre miljø.

Det er ikke mindst det svenske skoverhvervs ønsker om, at få forbedret miljøet og effektiviteten i skovtransporterne, der driver udviklingen. Transport udgør mere end 25 procent af skovbrugets samlede omkostninger i produktionen af træ. Det sidste års tid har der derfor kørt to forsøg i Sverige, hvor der køres med vogntog, som er sammensat af moduler med standardmål. Vogntogene er bygget til trætransport af rå tømmer, men kunne i princippet lige så godt have været målrettet andre transportopgaver.

Det ene forsøg kaldes ETT – som faktisk kan oversættes til En Tømmerstak Til – med andre ord, hvor normale svenske 24 meter lange og 60 ton tunge tømmervogntog, medbringer 3 stakke tømmer, kan det 30 meter lange og op til 90 ton tunge ETT-vogntog medbringe 4 tømmerstakke. Modulerne består først og fremmest af en 3-akslet Volvo FH16 uden kran, der har tilkoblet en 2-akslet dolly, der har tilkoblet en 3-akslet linktrailer, som i bagenden har tilkoblet en 3-akslet skovtrailer.

Dette vogntog, der statistisk har kørt så effektivt det første år, at det angiveligt har transporteret det, der svarer til én promille af al svensk tømmertransport på et år, kører på strækningen fra Överkalix ned til Piteå i Lappland.

Modulvogntoget, der kører to-mandsbetjent, når at køre 4 ture hvert døgn og tilbagelægger dermed en afstand svarende til ca. 1400 kilometer i døgnet. ETT-vogntoget har en samlet besparelse på brændstofforbruget på 21 procent i forhold til hvis der køres med almindelig 4-akslet påhængsvogn og en maksimal 60 tons vogntogsvægt på den samme destination.

Beregningerne viser, at ETT vogntoget har et forbrug på 5,4 l pr 10 km, hvilket svarer til 2,6 liter pr transporteret ton last. Til sammenligning så anvender 60 ton vogntoget 4,3 liter pr 10 km, som betyder et forbrug på 3,3 liter pr ton på den aktuelle transport

Der er altså tale om en væsentlig gevinst både på brændstof- og CO2-kontoen, hvilket også betyder reduceret CO2-udledning per transporteret enhed. Samtidig stiger effektiviteten med 50 procent, så hver tredje transport er nærmest taget bort.

Det andet projekt kaldes ST, som er forbogstaver i en ”Større Trave”, hvilket kan oversættes til større tømmerstakke og omfatter også tømmerlastvogne med kran.

TTN’s trykte søster Trans Inform har haft lejlighed til at se nærmere på dette spændende fremtidsprojekt, der kører i Dalsland i Sverige. Det ene vogntog i ST-projektet er en såkaldt ST-kran, bestående af en 4-akslet Volvo FH16 med tridem-bogie med en relativ stor skovkran, som har tilkoblet en 2-akslet dolly, der har tilkoblet en 3-akslet tømmertrailer med en totallængde på 25 meter. Samtidig kommer den maksimal tilladte vogntogsvægt op på 74 ton og men trods det forbliver akseltrykkene lave, så skovvejene bliver skånet.

Dette vogntog anvendes til at hente tømmer ud af skoven og selv laste med egen kran, for derefter at køre til en rangerplads, hvor der kobles om og lastet om. I ST-projektet er der etableret fire rangerpladser i henholdsvis Dals Ed, Billingsfors, ved Åmål og i Mellerud.

Fra rangerpladsen kører et andet vogntog i ST-forsøget, kaldet ST-drag, der omfatter en almindelig 6x2 trækker, som har tilkoblet en linktrailer og en standardtrailer og som også kører med en vogntogsvægt på 74 ton.

På rangerpladsen laster kranvognen sin egen last over på ST-drags linktrailer plus yderligere 4 ton som tidligere er lagt i depot på jorden. Derefter kobles traileren om, så ST-drag kører videre til savværket med den lastede tømmertrailer efter linktraileren og ST-kran kobler den tomme tømmertrailer efter sin dolly og returnerer til skoven.

De ekstra 4 ton skyldes at ST-drag har en lavere egenvægt end kranvognen, og det er derfor muligt at laste yderligere 4 ton på landevejstransporten, en mulighed som er med til yderlige at effektivisere transporterne, hvor tømmeret køres til et stort savværk i Säffle.

ST-projektet reducerer brændstofforbruget med 10 procent, som også slår igennem på CO2 udslippet og hele transportens økonomi, hvilket har stor betydning.

ST-vognen, som vi så i drift, er blandt andet udstyret med vægt på kranen og et meget avanceret vægtsystem inde i førerhuset. Det er nemlig sådan, at vognmanden ikke får betalt fragt for eventuelt overlæs, og derfor er det dobbelt vigtigt aldrig at køre med overlæs. Det er naturligvis også vigtigt, at vejene ikke overbelastet med for høje akseltryk, hvorfor det er alfa og omega at få lasten placeret korrekt, så alle akseltryk overholdes.

Som en sidegevinst har projektlederne også fundet ud af at trafiksikkerheden er i top med de længere vogntog. Mange eksperter har udtrykt frygt for problemer i den henseende med ETT-vogntoget, der har tre drejepunkter. Men det har aldrig givet problemer og det har vist sig at vogntoget kan bremse under alle forhold, ligesom det kan vende, hvor normale 25 meter vogntog kan vende.

Under vejs i projektet har man også spurgt almindelig bilister, som har overhalet vogntoget om de følte det var en ulempe. Der har dog ikke været nogen negative reaktioner overhovedet. Forud for projektet har man også studeret litteratur fra andre områder i verden, hvor man har erfaringer med længere vogntog. I flg. disse studier skulle der i værste fald ikke være nogen reaktioner og i bedste fald ville der ske en forbedring af trafiksikkerheden.

Forsøgene er et samarbejde mellem det svenske Skogforsk, som forsker på skovfeltet, Volvo Lastvagnar, konsulentfirmaet Epsilon, Trafikverket, Transportstyrelsen, VBG, Parator, HIAB, BergsFegen, Sveriges Åkeriföretag, Michelin, Wabco samt flere store savværksindustrier.