23948sdkhjf

Lastbilrater stiger med lavere hast

Udviklingen i fragtraterne på det europæiske marked for vejgodstransport er kølet ned.

Udviklingen i fragtraterne på det europæiske marked for vejgodstransport er kølet ned.



Det viser tal fra Transporeon Freight Exchange, der opgør markedsudviklingen i en såkaldt ’Transport Market Monitoer’. Indexet viser en vækst i fragtraterne i tredje kvartal på kun 0,2 procent mod 0,8 procent i andet kvartal.

Overordnet lå fragtraterne 7,5 procent højere i tredje kvartal, sammenlignet med samme periode sidste år. Men sammenligner man med fragtraterne i tredje kvartal 2008, hvor finanskrisen slog ned, så lå den to procent højere end det nuværende niveau.

Dermed har det lange udsigter – med de nuværende stigningstakt – før fragtraterne i europæisk vejgodstransport når op på førkrise-niveau, konstaterer britiske Transport Intelligence.

Årsagen til den forholdsvis svage udvikling i fragtraterne er en kraftig stigning i kapaciteten, set i forhold til starten af 2010. En udvikling, der formentlig skyldes de stigende fragtrater over de sidste 12 måneder, der har fået mange virksomheder i branchen til hente lastbiler og trailere ud af mølposen.

Transport Intelligence analytiker konstaterer, at udviklingen med kraftig vækst i ratenveauet i første og andet kvartal, efterfulgt af svag vækst i tredje kvartal tilsyneladende afspejler udviklingen i økonomien. Derfor maner det britiske analysebureau til forsigtighed, da det er usikkert, hvad der driver den kraftige vækst i kapaciteten i vejgodstransporten og ikke mindst, hvor meget kapaciteten faktisk kan øges i den kommende tid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078