Frie Danske Lastbilvognmænd retter skytset mod DSV og i den forbindelse også mod fagbladsjournalister, erhvervsjournalister, politikere og politimyndigheder, som ifølge FDL forsømmer at ”fortælle den rigtige historie om, hvordan de store kørsels-rekvirenter på det nærmeste dikterer fragt-strukturen.”

FDL peger blandt andet på ”den usle behandling, man giver de ofte forhutlede udlændinge, som via dumpingpriser stjæler kørslen fra mange gode danske vognmænd og deres dygtige chauffører.”

Jeg har stor forståelse for, at mange danske vognmænd føler sig udkonkurreret – ofte endda på ulige vilkår. Og jeg er gerne medunderskriver på branchens krav om, at myndighederne herhjemme bør føre en bedre kontrol med cabotage, udenlandske lastbilers tilstand, ulovlige overhalinger osv.

Men FDL bliver også nødt til at forholde sig til en anden virkelighed, nemlig at det åbne europæiske marked er en realitet – også selv om det politisk åbenlyst ikke passer FDL.

Transportbranchen herhjemme oplever lige nu det samme som tekstilbranchen for 30 år siden: Mange syersker mistede dengang deres arbejde, men ved at flytte produktionen ud, var danske virksomheder i stand til fortsat at konkurrere på internationalt niveau. I dag er der således flere danskere end nogensinde ansat i tekstilbranchen – men det er ikke syersker.

På samme måde sker der også en udflytning af nogle chauffør-opgaver til udlandet. Og ja, der er chauffører, der betaler prisen for, at f.eks. DSV – og i øvrigt mange andre virksomheder - kan bevare og udvikle deres forretning med tusindvis af jobs herhjemme.

Måske skulle man også spørge sig selv, hvad resultatet ville blive, hvis danske virksomheder kun brugte danske chauffører? Ville virksomheden overleve ude på de europæiske landeveje? Næppe - og så ville ikke kun den danske chauffør, men også disponenten, lagerforvalteren, sekretæren, kantinedamen og mekanikeren miste deres jobs.

Det er dog vigtigt at fastholde, at det indre europæiske marked ikke er ensbetydende med, at alle danske chauffører mister deres arbejde. Der er stadig mange forskellige chauffør-jobs herhjemme – men færre end der var engang.

Måske kan den danske chauffør se frem til en tiltrængt redningskrans: CSR – corporate social responsibility eller på dansk: virksomhedens sociale ansvarlighed.

DSV og danske speditører, der finder de bedste og billigste løsninger for kunderne, er reelt de forkerte, at rette skytset imod. For de leverer blot, hvad kunderne vil have – og lige nu skal det bare være billigt.

Men lige om lidt går den ikke længere, for så skal transportkøberne til at leve op til deres sociale ansvarlighed i resten af virksomheden. Og så er det uacceptabelt, at have en bulgarsk chauffør ventende på en rasteplads i flere uger på et returlæs, eller at rumæneren blæser gennem Danmark uden hensyn til miljø eller sikkerhed.

Det bliver en lige så dårlig historie som at fælde regnskoven eller bruge børnearbejde, og for virksomheder, der ikke lever op til deres egen CSR, bliver ansvarligheden en løkke om halsen.

Også transporten er transportkøberens ansvar – og han ved udmærket godt, at til den pris giver i dag, får han ikke en løsning, der lever op til koncernens CSR-politik.

Indrømmet, der er vi ikke endnu – og det giver ikke mad på bordet hos FDL-vognmanden i dag. Men det gør den gentagne kritik af speditørerne heller ikke. Måske FDL skulle skifte strategi – det kunne være et forsøg værd, når den nuværende kurs ikke har båret frugt.

PS: CSR er også et vigtigt kapitel i det særnummer af ”Bæredygtig Transport & Logistik 2011”, som er med Danmarks Transport-Tidende i dag. Er der allerede en, der har snuppet særnummeret for næsen af dig, så rekvirer et nyt hos:

edel.jensen@transporttidende.com – det koster kun portoen.