Overblik med EU’s Østersøstrategi
Anne E. Jensen, Venstre, skriver om nye spændende godsbaneprojekter og andre transportprojekter i Østersøregionen.
Lokale, regionale og nationale myndigheder fokuserer primært på deres egen lille andedam, når der projekteres og investeres blandt andet infrastruktur. Dermed spilder de ofte muligheden for at integrere projekter i forhold til naboregioner og nabostater.
Det forsøger EU at gøre om med i den såkaldte Østersøstrategi, der skal sikre at de mange initiativer, som EU gennemfører i de otte Østersølande, der er medlem af EU, og Rusland koordineres mest muligt.
Medlem af Europaparlamentet Anne E. Jensen, skriver i sit seneste nyhedsbrev:
”I denne uge havde den uformelle Østersøgruppe så møde om Østersøstrategien og transport. Repræsentanter fra Finland (bl.a. Helsinkis borgmester) og Kommissionen redegjorde for arbejdet med udvikling af transporten i Østersøen. Vi hørte om Rail Baltica, der etablering af jernbaneforbindelsen fra Berlin over Polen og de baltiske lande til Helsinki. Rationalet med at etablere denne togforbindelse på godssiden er, at en stor del af mineralrigdommene i Europa er at finde ikke blot i Rusland og Nordsverige, men også i det nordlige Finland. Dertil kommer det politiske ønske om at binde Finland og de baltiske lande sammen med resten af Europa.
Et af problemerne er de forskellige sporvidder på jernbane, hvor de nye lande har russiske sporvidde. Kommissionen kunne berette, at der arbejdes med nye tekniske løsninger, der gør det muligt for tog at skifte over på andre sporvidder på få minutter. Sagen er, at såvel Finland som de baltiske lande helst vil have at deres tog er forbundet både med den centraleuropæiske model og med det russiske net med de anderledes sporvidder.”
Trans Baltic”Vi hørte også om TransBaltic, der er et strategisk projekt over årene 2009-12 med et budget på 5,4 mill. Euro med 50 partnere fra 11 lande – foruden Østersølandene i EU er regionale myndigheder fra Rusland, Norge og Hviderusland med. Tanken er at skabe et samspil i planlægningen af grønne transportkorridorer ved at udvikle scenarier for transporten i området, se på mulige løsninger, herunder udviklingsmuligheder for havne og logistikcentre. Et af temaerne er således hvorledes transporter ud af Rusland gennem Murmansk mod nord kan påvirke transportforholdene i Østersøen. Både de finske og også danske havne har således store forhåbninger til udviklingen i transporten til Skt. Peterborg-området. Så det er ikke uinteressant at vide om russerne satser på andre muligheder og hvordan”, skriver Anne E. Jensen.
”Kommissionens repræsentanter gav en opdatering på de transeuropæiske net i Østersøområdet, der foruden Rail Baltica omfatter den nordiske trekant med tog- og vejforbindelse Oslo – Stockholm – Gøteborg/København og videre Femern Bælt. Hertil kommer de såkaldte motorways of the Sea, som har været noget vanskelige at etablere i Østersøen – blandt andet fordi EU's programmer var bedre skræddersyet til forholdene i Sydeuropa end til forholdene i nord. Det er vi nogle medlemmer, der har påtalt meget, og Kommissionen kunne love, at der nu for det kommende år er fundet projekter i området, så der er balance i tingene. Jeg krydser således fingre for at det endelig kan lykkes Århus havn at skaffe finansiering fra dette program i et samarbejde med bl.a. Gøteborg havn.”
Flydende naturgas”Desuden fortalte Kommissionen, at nogle af de såkaldte Marco Polo midler vil blive brugt til projekter til etablering af tankanlæg for flydende gas, så ro-ro færger kan overgå til at bruge det som brændstof og dermed overholde de nye skrappe krav for udledning af svovl i Østersøområdet på en måde, der er økonomisk levedygtig. Der er et pilotprojekt i gang, hvorfra Kommissionen vil udlede erfaringer og se om flydende gas kan løse problemet. Andre skibe vil måske foretrække at rense udstødningen og så skal der findes måder af skaffe den opsamlede svovl væk fra skibene. Det er en opgave som havne og rederier skal løfte, men i en overgangsfase er det godt hvis EU-programmerne kan fremme etablering af ny infrastruktur, så søtransporten bliver mere miljørigtig på en måde så bunden ikke går ud under økonomien.”