23948sdkhjf

Et trin opad

Første hold fra transportuddannelsen Trin 3 har netop færdiggjort deres uddannelse på AMU Nordjylland.

Første hold fra transportuddannelsen Trin 3 har netop færdiggjort deres uddannelse på AMU Nordjylland.



Deltagerne kan glæde sig over karakterer i den høje ende af skalaen. Der var ellers ingen, der helt vidste, hvad uddannelsen ville indebære, da et hold lederaspiranter i efteråret 2009 begyndte på Trin 3. Transportuddannelsen var en ny uddannelse og deltagerne udgjorde det første hold i Nordjylland. - De fleste nye uddannelser skal lige gennemføres et par gange før de kører problemfrit. Og selvom der var mindre skønhedsfejl på Trin 3, overstiger den langt mine forventninger. Der var styr på tingene hele vejen igennem, siger Martin Folkmann Sommer fra Danske Fragtmænd. Det har ind imellem været hårdt at læse på Trin 3 og samtidig være der både for arbejdspladsen og familien. Det opvejes dog nemt af den kompetente undervisning og det gode sammenhold vi har fået i gruppen, som ikke mindst skyldes to teambuilding-ture i skoven.

Fordel for virksomheden

Alle deltagere arbejder i transport- eller lagerbranchen og med uddannelsen håber de, at tage deres arbejdsliv et skridt videre. Det er ikke kun deltagerne selv, der får noget ud af uddannelsen. Også virksomheden, hvor de er ansat ser muligheder i en medarbejder med en Trin 3-eksamen:

- Som virksomhed får vi meget ud af at sende en medarbejder på Trin 3. Medarbejderen kommer tilbage med en masse inspiration og input til virksomheden, og på den måde lærer vi nye måder at gøre tingene på. Og så er det en ekstra bonus, at medarbejderen bliver langt mere engageret i deres arbejde, siger Heine Nielsen, driftsleder i Citytrafik, der i denne omgang har valgt at sende to medarbejdere på Trin 3.

Højt niveau

Transportuddannelsen Trin 3 er en lederuddannelse. Derfor bliver der på uddannelsen gennemgået ledelsesteori på et højt niveau, som kom som en overraskelse for nogle af deltagerne på uddannelsen:

- Det har overrasket mig, at uddannelsen har et langt højere niveau, end jeg havde troet. Det er ikke lige dét, man forbinder med AMU Nordjylland, men det skal man ikke tage fejl af. Samtidig er det høje niveau også det bedste ved uddannelsen - at det virkelig kræves noget af deltagerne. Det er også rigtigt godt, at projektarbejdet tager udgangspunkt i ens egen arbejdsplads, siger Søren Sørensen, Chauffør i CityTrafik.

Holdet har netop afsluttet deres uddannelse med flotte karakterer, og de er alle vendt tilbage til deres respektive arbejdspladser. Nogle har fået nye funktioner på arbejdspladsen og andre har fået mod på at læse videre.

Nyt hold

Transportuddannelsen Trin 3 begynder et nyt hold 28. februar 2011. Der er informationsmøde den 2. december kl. 15-16 på AMU Nordjylland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063