23948sdkhjf

Svenskerne samler administration og kontrol

Den svenske Transportstyrelse får fra årsskiftet flere beføjelser, hvis lovforslag går igennem.

Den svenske Transportstyrelse får fra årsskiftet flere beføjelser, hvis lovforslag går igennem.



Transportstyrelsen, der har samlet alle transportformer, skal ifølge lovforslaget også administrere og kontrollere arbejdsmiljøreglerne i forhold til transportbranchen, herunder blandt andet køre/hviletidsreglerne.

- Det gør man, fordi det grundlæggende er en god ide, at have en myndighed som samlet har ansvaret for kontrol og administration af reglerne på en lang række områder, siger Michael Svane, direktør i DI Transport, der har fulgt tilblivelsen af de svenske regler nøje.

- Det giver en mere effektiv kontrol, men også retssikkerheden for branchen bliver bedre, når ekspertisen er samlet et sted, vurderer Michael Svane.

Også Transportministeriet herhjemme er ved at samle aktiviteterne efter svensk forbillede. Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen blev først samlet og siden er Statens Luftfartsvæsen blevet indlemmet i Trafikstyrelsen.

Michael Svane håber, at danskerne nu også følger deres svenske naboer på kontrolområdet:

- Justitsministeriets tilgang til tingene er ud fra regler og kontrol, mens en Trafikstyrelse, der sidder tættere på tingene er mere opmærksom på, at reglerne skal fungere i en praktisk hverdag – samtidig med, at love og regler selvfølgelig skal overholdes, siger Svane, der peger på, at svenskernes begrundelse netop er, at det vil give en bedre og mere effektiv håndhævelse af love og regler, fordi Transportstyrelsen er tættere på erhvervet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064