Isflager på trailertaget
ITD opfordrer branchen til at sørge for, at isflager på trailertag og presenninger fjernes inden kørslen.
ITD opfordrer branchen til at sørge for, at isflager på trailertag og presenninger fjernes inden kørslen.
International Transport Danmark minder branchen om, at isflager på trailertag og presenninger i vintermånederne kan forårsage stor skade, hvis de under kørslen falder af og rammer andre trafikanter eller materiel.
ITD får af og til henvendelser fra trafikanter, som på motorveje har været ude for farlige situationer, da isflager faldt af lastbilerne under kørsel.
- Vi opfordrer derfor kraftigt til, at virksomheder og chauffører sikrer sig, at is og sne er fjernet, før der køres ud, således at uheld og trafikale problemer undgås, skriver ITD.