Luftfragt i søgelyset
Tyske myndigheder tjekker branchen, mens USA skærper kravene.
Luftfragtsbranchen er for alvor kommet i sikkerhedens søgelys, efter at en række brevbomber er sluppet igennem til europæiske politikere og ambassader.
Luftfahrtbundesamt i Tyskland har netop vært på kontrolbesøg i en række luftfragtsselskaber, for at tjekke sikkerheden. 20 virksomheder er blevet kontrolleret, blandt andet ved lufthavne Köln-Bonn, men der blev ikke afsløret graverende fejl eller mangler.
Dog var der enkelte apparater, der ikke levede op til de tekniske forskrifter.
Myndighederne har lagt op til, at alle 650 virksomheder i Tyskland, der behandler luftfragt, kan forvente uanmeldte kontrolbesøg.
USA skærper kontrollenUSA har også skærpet kontrolkravene. Pakker, der én gang af sikkerhedspersonalet er blevet udpeget som „risikabelt“ må fremover ikke flyves med passagerfly.
Tidligere kunne den slags pakker tages med i passagerfly efter yderligere kontrol, hvis det viste sig, at pakken var harmløs.
Nu kræves der yderligere kontrol, hvorefter pakken ved en eventuel frikendelse kun må transporteres med rene fragtfly.
Nye stramninger er desuden, at luftfragt fra Yemen og Somalia er blevet forbudt i USA, mens passagerer ikke må medbringe printerpatroner på over 450 gram.