Danske Havne håber på et bredt samarbejde om modernisering af havneloven.

- Danske Havne møder ikke med ultimative krav, når havneloven skal moderniseres. Havnene ser frem til en åben og fordomsfri proces, der kan sikre ny vækst i dansk erhvervsliv, siger formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen.

Uffe Steiner Jensens bemærkning falder som velkomst til det nye Havnelovsudvalg, der først på ugen har været på studietur rundt i en række havne. Havnelovsudvalget har af Transportminister Hans Chr. Schmidt fået til opgave at komme med forslag til en ny havnelov.

Formand for udvalget er fhv. direktør i Dansk Svineavl Orla Grøn Pedersen. Dertil har ministeren udpeget medlem af Region Nordjylland Svend Heiselberg (V), borgmester i Bornholms Regionskommune Winni Grosbøll (S), direktør Poul Fischer (DF), medlem af Region Syddanmark Jens Andresen (V) og direktør Anne Kathrine Steenbjerge.

Udvalget består desuden af en række repræsentanter fra den maritime sektor.

- Vi glæder os til at bidrage til udvalgets arbejde i samarbejde med den lange række af organisationer og myndigheder, som er knyttet til havnene. I dag er de danske havne vigtige transportcentre, der håndterer 75 procent af alle varer, der går ind og ud af Danmark. Men havnene er også regionale og nationale vækstcentre. I nogle tilfælde har havnene en afgørende betydning for livet og væksten i nogle af Danmarks mere tyndt befolkede egne. Samarbejdet rundt omkring kan styrkes, og havnene kan spille en mere aktiv rolle. Det er i det perspektiv, at en modernisering af havneloven bør ske, og det ser vi frem til, siger Uffe Steiner Jensen.

Målet med opdateringen af havneloven er blandt andet, er at sikre havnenes udvikling. Herunder at styrke deres samarbejde med andre aktører på og uden for havnen.

Men der hersker en gammel konflikt mellem de kommunalt ejede erhvervshavnes ønsker om friere tøjler i både organiseringen og driften af havnene, og de mange private virksomheder på havnene, der ønsker havnenes rolle begrænset til at være infrastrukturudbyder. Ikke mindst fordi de frygter øget – og måske ulige konkurrence – fra netop udbyderen af den infrastruktur, der udgør virksomhedernes eksistensgrundlag.