Glatføreuheld med store følger
Et glatføreuheld på vejbroen over jernbanen tæt ved Fredericia Station standsede her til formiddag al togtrafik på hovedlinierne.
Et glatføreuheld på vejbroen over jernbanen tæt ved Fredericia Station standsede her til formiddag al togtrafik på hovedlinierne.
En varevogn kom sandsynligvis på grund af det glatte føre ud af kurs, da den kørte over Prangervejsbroen, med det resultat at den røg ud i rækværket. Den blev dog hængende i rækværket, som blev bøjet ned og lå faretruende tæt på togenes køreledninger med stærk strøm. For at få fjernet vognen måtte man derfor først have slukket for al strømmen på togtrafikken mellem Odense og Fredericia, da det ellers ville være for risikabelt at fjerne varevognen. Det medførte at al togtrafik i alle retninger ud og ind af Fredericia en overgang var helt indstillet.