En fast forbindelse over Femern bliver måske dyrere end ventet.

EU har i første omgang inddraget en halv milliard kroner til forprojektering, fordi Femern-projektet er forsinket og i Tyskland vokser protesterne mod en landfast forbindelse mellem Tyskland og Danmark.

Kan vi så ikke lige så godt droppe den faste forbindelse, når ingen vil have den?

Faktisk er det historien, der gentager sig. Også dengang der skulle tages stilling til en Storebæltsbro og Øresundsbroen var der massive protester mod milliard-byggerierne. Og i øvrigt var det alt for dyrt at bygge broerne.

Men siden er kritikken forstummet. Kunne man forestille sig et Danmarks-kort anno 2010 uden de to faste forbindelser? Nej, vel. Og sådan bliver det også med en fast forbindelse over Femern. Trods protesterne.

Femern-forbindelse bliver en vigtig international trafikkorridor mellem København og Hamborg. Det vigtigste i den forbindelse er, at Danmark ikke nøjes, men også satser på at igangsætte vigtige nationale infrastrukturprojekter, som rækker ind i fremtiden.

Selv om mange af de erhvervsledere, der forleden var samlet til Transportens Dag, var skeptiske, så er transportminister Hans Chr.

Schmidt sikker på, at Danmark i 2030 er i gang med det næste broprojekt: Kattegat-forbindelsen mellem Jylland og Sjælland.

Men det kunne lige så godt være en ekstra-forbindelse mellem Sverige og Danmark – en nordlig pendant til Øresundsbron.

Danmark er nu engang en halvø, og vores centrale placering mellem Skandinavien og kontinentet gør, at vi nu engang må tænke og investere i broer.