23948sdkhjf

Krydstogtsskibe myldrer til CMP

Krydstogtsæsonen 2010 har været en rigtig god sæson for Copenhagen Malmö Port.

Krydstogtsæsonen 2010 har været en rigtig god sæson for Copenhagen Malmö Port.



I alt 309 krydstogtskibe har anløbet København og Malmö, med i alt 662.000 passagerer og 197.000 besætningsmedlemmer.

- Af det samlede antal anløb var der hele 142 turnaround-anløb, dvs. at passagererne begynder eller slutter deres krydstogt her, siger CMP’s General Manager for Cruise & Ferries, Arnt Møller Pedersen.

Sæsonen 2010 var markant på flere områder: World Cruise Awards har igen kåret København som Europas bedste destination og Europas bedste havn. Det er priser der luner som anerkendelse af det hårde arbejde, CMP og partnerne lægger i at modtage krydstogterne, og som kan bruges i markedsføringen overfor rederierne om de kommende sæsoner.

- Det er en anerkendelse af den service rederier og gæster får, og de oplevelser de kan få i København. En undersøgelse vi har foretaget blandt vores krydstogtgæster viser, at 70 % gerne vil vende tilbage til København. Det understreger den styrke København har som brand, og det gode partnersamarbejde der ligger bag de oplevelser passagererne får, når de sætter foden på land, siger Arnt Møller Pedersen.

Flest tyskere

2010 har også været præget af et stort antal tyske krydstogtgæster. Det tyske marked er i stærk vækst, og de udgør nu det største segment i CMP med 25 % af det samlede antal passagerer. Det tyske krydstogtrederi Aida havde således 20 flere anløb i år i forhold til 2009.

Den næststørste gruppe passagerer i CMP kom fra USA med 16 %, derefter følger 14 % fra UK, 10 % fra Italien og 10 % fra Spanien.

- Selv om krydstogtbesøgene sætter rekord år efter år, så er der plads til meget mere vækst. Mindre end 1 % af europæerne har været på krydstogt. For eksempel er der 1 million tyskere, der tager på krydstogt om året, hvor hele 5 million vælger at holde ferie på Mallorca. Der er et kæmpe potentiale når flere får øjnene op for mulighederne, siger Arnt Møller Pedersen.

Han ser frem til, at København kan tage den nye cruise terminal i Nordhavnen i brug i 2013. Den bliver 1100 meter lang, og er den første del af havnen, der bliver bygget specifikt til at modtage krydstogtskibe, bl.a. med faciliteter til at modtage spildevand fra skibene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062