23948sdkhjf

Seks spor til og fra Hamborg

Den tyske regering vil udvide motorvejsnettet ved hjælp af OPP-projekt.

Den tyske regering vil udvide motorvejsnettet ved hjælp af OPP-projekt.



Så synes der at være skred i de tyske planer om at udbygge motorvejen nord og syd for Hamborg. Statssekretær Enak Ferlemann fra det tyske trafikministerium luftede overfor Hafen-Klub Hamburg sløret for, at motorvejsudvidelsen skal gennemføres som et offentlig-privat-partnerskab (OPP). Det vil sige, at motorvejen skal bygges af private investorer, som så i en årrække får maut-indtægterne fra strækningen.

Motorvejen ved Hamborg skal være sekssporet fra Bordesholmer Dreieck nord fra Hamborg og ind til millionbyen. Syd for Hamborg skal strækningen mellem Salzgitter og Göttingen udvides til seks spor.

På længere sigt er det planen, at den tyske regering vil udvide såvel A1 og A7 til at være sekssporet hele vejen. Derudover forventer regeringen, at de to strækninger aflastes, når kystmotorvejen A20 (fra Østersøen til Nordsøen) og Heideautobahn mellem Lüneburg og Wolfsburg bliver færdig.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078