23948sdkhjf

Vanvids-chauffør slipper med bøde

Storesøster reddede lillebror fra højresvingende lastbil – den litauiske chaufføren truede herefter den 19-årige kvinde med en kniv og forsøgte at køre hende ned.

Storesøster reddede lillebror fra højresvingende lastbil – den litauiske chaufføren truede herefter den 19-årige kvinde med en kniv og forsøgte at køre hende ned.



Episoden fandt sted i går aftes på Bullerupvej i det nordøstlige Odense.

Kvindens 13-årige lillebror undgik kun at blive ramt af den højresvingende lastvogn, fordi storesøsteren nåede at hive ham af cyklen, der blev kvast.

Storesøsteren løb efter lastbilen, hvilket fik lastvognschaufføren til at stå ud og true hende med en kniv. Kvinden fortrak klogelig, men nærmede sig igen lastbilen for at aflæse nummerpladen, da chaufføren havde sat sig bag rattet. Chaufføren forsøgte da at bakke den snarrådige storesøster ned.

Sådan refererede Fyens Politi i aftes den unge kvindes og hendes lillebrors forklaring over for telegrambureauet Ritzau.

Men i dag slipper den 47-årige litauiske chauffør med en bøde på 1000 kroner.

Politiets jurister mener nemlig ikke, at det er muligt at bære bevisbyrden, når det gælder påstanden om trusler og for at have bragt kvindens liv i fare.

Den litauiske chauffør, der var kørt videre, blev anholdt kort efter den ifølge kvinden dramatiske episode. Chaufføren var ifølge Fyens Politi oprindelige melding beruset og han blev tilbageholdt i detentionen.

Chaufføren har efterfølgende givet en helt anden version af hændelsen, hvor han erkender at have kørt op på fortovet, men hævder at han slet ikke har set den 13-årige. Chaufføren har ifølge Jyllands-Posten endvidere forklaret, at han havde drukket nogle genstande – men først efter episoden.

Hos Fyens Politi oplyser Andreas Bruun, at chaufførens alkoholpromille ikke var særligt høj, da han blev målt. Derfor er den litauiske chauffør heller ikke blevet sigtet for hverken promile eller spirituskørsel.

Adreas Bruun afviser, at kommentere på Jyllands-Postens spørgsmål om Fyens Politi ligger større vægt på en voksens chaufførs vidneudsagn end på vidneudsagn fra en 13-årig dreng og en 19 årig kvinde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072