23948sdkhjf

Stadig i tvivl om affaldsregler

Der er udbredt forvirring blandt vognmændene om de meget indviklede affaldsregler, som blev indført ved årsskiftet.

Der er udbredt forvirring blandt vognmændene om de meget indviklede affaldsregler, som blev indført ved årsskiftet.



Derfor var der også stor interesse for det orienteringsmøde, som DTL Region Øst og AffaldPlus afholdt i Rønnede i aftes. Her var omkring 100 DTL-vognmænd mødt frem for at få bedre styr på det nye sæt affaldsregler.

Affaldsreglernes store kompleksitet volder stadig store bekymringer i transportbranchen specielt omkring registreringen hos myndighederne af virksomheden og den efterfølgende registrering af det transporterede affald.

Fælles for de fremmødte vognmænd var et dybfølt ønske om at få så mange oplysninger, at de er i stand til at efterleve reglerne. Desværre viste indlæg fra konsulent Lisbet Hagelund, DTL og Nils Olsen fra det fælles kommunale affaldsselskab AffaldPlus, at der stadig er mange uafklarede punkter.

Eksempelvis spurgte vognmand Steen Tofteng til registreringen hos modtageanlæggene som indsamler/transportør, hvis to vognmænd samarbejder om at håndtere én kundes affald. Tvivlstilfælde kan efter hans mening meget let resultere i, at modtageanlæggene fristes til en mangelfuld kontrol for at slippe let hen over den store administrative byrde, der følger med det nye affaldssystem.

Nils Olsen, AffaldPlus, gav udtryk for, at man ikke er i stand til at kontrollere alle oplysningerne om oprindelse og forløb på det enkelte læs affald. Han understregede, at selskabet vil anlægge en ”pragmatisk kontrolpolitik” med særlig fokus på, hvad der bliver leveret til de enkelte modtagesteder og måske lidt mindre på, hvor det kommer fra.

Revision på vej

DTLs Lisbet Hagelund brugte meget tid på at forklare, at der allerede er en revision af affaldsbekendtgørelsen på vej.

På mødet blev der efterlyst en mulighed for, om DTL kunne foretage indberetning af affaldsdata. Hertil nævnte laugsdirektør Niels Erik Nielsen, at Kjøbenhavns Vognmandslaug har serviceret alle interesserede med denne ydelse i cirka. 20 år, og at denne service fortsat bliver tilbudt til alle interesserede virksomheder.

Det stod klart, at mødet langtfra bliver det sidste om de nye affaldsregler. Formentlig holdes et nyt møde i regionen, når revisionen af affaldsbekendtgørelsen er på plads og de værste administrative forhindringer er ryddet af vejen – herunder at der er etableret en stabil funktion af registreringsmodulet på Virk.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063