23948sdkhjf

Højere totalvægt øger produktiviteten

Transportorganisationer opfordrer transportministeren til at øge den tilladte totalvægt på lastvognstog.

Transportorganisationer opfordrer transportministeren til at øge den tilladte totalvægt på lastvognstog.



Budskabet i et brev, der netop er afsendt til transportminister Hans Christian Schmidt, er ikke til at tage fejl af: Tillad højere totalvægt og øget akseltryk for lastbiler, for det vil øge godstransport-branchens produktivitet.

Det er det væsentligste argument i brevet, som er underskrevet af de tre adm. direktører i henholdsvis Dansk Erhverv, Danske Speditører og Dansk Transport og Logistik, og som tilsammen repræsenterer hovedparten af den danske godstransport-branche.

- De økonomiske vismænds seneste rapport viser en bekymrende produktivitetsudvikling i Danmark. Vismændene dokumenterer, at udviklingen i produktiviteten ikke er tilstrækkelig til at sikre bare uændret dansk velstand i fremtiden. Det er for os ikke særlig overraskende, og vi ved, at det har stor politisk bevågenhed, lige som det har hos dansk erhvervsliv. Derfor mener vi, at vores forslag om tilladelse til at kunne transportere flere tons gods på en lastbil bør have god gang på jorden hos politikerne, siger Dansk Erhvervs adm. direktør Jens Klarskov.

Danske Speditører peger på, at en effektivitetsgevinst som følge af et tilladt højere akseltryk vil give eksportører og importører økonomisk fordel til gavn for hele samfundet.

- Mere gods pr. lastbil vil give Danmark en tiltrængt forbedring af konkurrencesituationen, som er landets ømmeste punkt for tiden, siger Martin Aabak.

Dansk Transport og Logistik opfordrer transportministeren til at fremlægge den endnu ikke offentliggjorte rapport om øget totalvægt og akseltryk i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger.

- Vi mener, at det er på tide at plukke de lavthængende frugter, som dette forslag er et udtryk for. Med øget totalvægt og akseltryk kan branchen med ét komme et godt skridt fremad. Det gælder også miljøet, fordi forslaget ved siden af at en øjeblikkelig stigning i produktiviteten også vil medføre en yderligere række positive effekter. Først og fremmest i form af lavere omkostninger i forbindelse med transporten, hvilket vil forøge effektiviteten, men også, at lastbilernes lasteevne kan udnyttes optimalt. Derfor vil der være behov for færre lastbiler til at transportere den samme mængde gods, og det vil reducere CO2-udslippet, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078