156 til medlemsmøder
156 repræsentanter fra 89 medlemsvirksomhederne og 40 eksterne gæster deltog i årets ITD-medlemsmøder.
International Transport Danmark er glade for den store opbakning og tilfreds med, at over 21 procent af organisationens medlemsvirksomheder var repræsenterede på møderne.
Ifølge ITD var medlemmernes evalueringer fra møderne ”rigtig pæne” og organisationen vil nu sammen med bestyrelsen videreudvikle konceptet til næste år. ITD-medlemmerne har på møderne blandt andet mødt gæstetalerne Lynge Jacobsen, Søren Gade og Michael Kristiansen.
Derudover har de deltaget i workshops, som har givet ITD input til, hvilke mærkesager medlemmerne mener, at ITD skal give høj prioritet.
Generel harmonisering og håndhævelse af EU-regler ligger højt prioriteret, men også emner som uddannelse, image og dialog med myndigheder vurderer medlemmerne som vigtige.