23948sdkhjf

Seks nye til Skandinaviens største møbeltransportør

GM- ITM A/S i Horsens, der er Skandinaviens største møbeltransportør, har netop fået leveret 6 nye Scania 4x2 trækker af typen R440.

GM- ITM A/S i Horsens, der er Skandinaviens største møbeltransportør, har netop fået leveret 6 nye Scania 4x2 trækker af typen R440.



– Det er ønsket om at have miljøvenlige Euro 5 lastvogne, fordi der fokuseres meget på miljøet, såvel i danske som udenlandske storbyer, og vi ønsker at vore lastvogne kan køre frit ind i miljøzonerne, siger adm. direktør John Riis, GM- ITM A/S i Horsens til TTN, som baggrund for anskaffelsen af de nye Scania lastvogne.

De 6 trækkere er alle udstyret med Scanias 13 liters motor, der er udstyret med Scania XPI commonrail brændstofindsprøjtningssystem, variabel turboladning samt to-trins kølet EGR, så vognene kan overholde Euro 5 normen uden SCR-katalysator. Dermed kører de nye trækkere uden at skulle anvende AdBlue. Transmissionen i de nye trækkere er Scania Opticruise med automatiseret gearskifte, hvor der hverken er gearstang eller koblingspedal. De to ud af de seks trækkere er udstyret med Scanias Topline førerhus, mens de resterende 4 er udstyret med Highline førerhus. Bilerne er opbygget fra fabrik, mens den øvrige klargøring er foreståeet af Scania Biler i Silkeborg. Lakering er delvis fabrikslakering og stafferingsarbejdet er udført ved Ringvejens Autolak i Silkeborg. Dekoreringsarbejdet har City Skilte i Horsens stået for og vognene er leveret gennem Scania Biler A/S i Horsens, hvor lastvognssælger Jens Peder Nielsen, har stået for salget.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064