23948sdkhjf

Flere ledige containerskibe stiger

Næsten 140 containerskibe er nu oplagt på verdensmarkedet.

Næsten 140 containerskibe er nu oplagt på verdensmarkedet.



Den samlede oplagte containerskibstonnage er nu oppe på 289.000 TEU, efter yderligere seks containerskibe – heraf fire på 7500 TEU – blevet oplagt. Der er i alt 138 oplagte skibe, skriver maritimedanmark.dk med Shipping Gazette som kilde.

Det er især tilgangen af ny tonnage, der giver problemer med overkapacitet. Reelt er problemet væsentligt større end tallene ovenfor antyder, fordi der er indført slow-steaming på langt de fleste ruter.

Mærsk imod strømmen

Maersk Line annoncerede tidligere på måneden indskrænkninger på ruterne fra Asien til Europa. Men containergiganten har nu ifølge Greenock Telegraph hentet de sidste to containerskibe, der sammen med flere andre blev oplagt under finanskrisen, ud af mølposen og sat skibene Maersk Maine og Maersk Maryland tilbage i drift. Ubekræftede oplysninger går på, at de to godt 2.000 TEU store containerskibe skal chartres ud, skriver maritimedanmark.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065