23948sdkhjf

Nye Fjord Line-færger på bedding

Polsk værft gik i går i gang med at skære stål til de to nye Fjord Line-færger.

Polsk værft gik i går i gang med at skære stål til de to nye Fjord Line-færger.



Fjord Lines nye færger kommer tilsammen til at koste rederiet 1,5 milliarder kroner, men repræsenterer et markant spring opad i kapacitet og kvalitet for det norske færgerederi. Færgerne skal efter planen leveres fra det polske skibsværft Stocznia Gdansk i løbet af 2012.

De 170 meter lange og 4000 tons dødvægt store færger skal sejle på ruter mellem Danmark og Norge. Skibene udstyres med i alt 300 kabiner. En stor del af disse etableres som suiter. Passagertallet pr. skib vil være på ca. 1500 personer. Cargodækkene får plads til 600 personbiler - dog noget mindre i kombination med lastvognstog eller løstrailere.

Færgerne der er designet af Bergen Group Shipdesign udstyres med restauranter, cafeer, taxfree butikker og kursus- samt konferencefaciliteter.

Færger på gas

Bergen Group Fosen, der står bag Fjord Line, har besluttet at færgerne bygges, så de kan sejle på flydende naturgas, der betragtes som et interessant alternativ til fuelolie, fordi gassen er fri for det problematiske svovlindhold i fuelolien.

- Det er et stort ønske at kunne benytte miljøvenlig naturgas som fremdriftsmiddel til glæde ikke kun for de rejsende men i lige så høj grad for miljøet i de områder vi trafikerer - herunder ikke mindst havnene, siger administrerende direktør i Fjord Line, Ingvald Fardal. Derfor er vi i rederiet spændte på afgørelserne i bl.a. NOx-fondet i forhold til de rammebetingelser der vil blive stillet til installationen på færgerne samt brugen af et miljøvenligt brændstof som LNG.

Fjord Line Danmark A/S har søgt EU om opgradering af skibene til ”dual fuel” – konceptet. Det støttes af blandt andre af Søfartsstyrelsen og motorleverandøren MAN Diesel & Turbo.

I et samarbejde med Rolls-Royce har rederiet Line derudover sikret sig adgangen til et nyt propelsystem, som optimerer færgernes fremdrift på et lavt brændstofforbrug uden at skibene af den grund mister manøvremuligheder, oplyser teknisk direktør i Fjord Line Danmark A/S, Morten Larsen (foto).

Danske Hempel skal levere bundmalingen, som ikke må indebære negativ effekt på miljøet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062