TNT klar mellem Europa og Kina
Transportgiganten TNT åbner nu den første direkte luftforbindelse fra Europa til den hurtigt voksende industriby Chongqing i det centrale Kina.
TNT er dermed den første af de store internationale transportselskaber, der tilbyder en direkte fragtforbindelse til det centrale Kina. Det sker for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra regionens hurtigt voksende high-tech industri.
Den kinesiske regering har arbejdet målrettet på at skabe industrielvækst i det vestlige Kina, herunder Chongqing. I årets første otte måneder voksede Chongqings eksport med 62 procent til 4,2 mia. USD.
- På globalt plan er Kina et vitalt strategisk marked for TNT. Chongqing er på vej til at blive et produktionscentrum for high-tech industrien i det vestlige Kina. Ved at være ’first movers’ med en direkte flyrute mellem Europa og denne del af Kina, får vi en betydelig konkurrencefordel. Samtidig får kunderne glæde af TNTs hurtige og effektive Express Services, siger Frank Jørgensen, adm. direktør i TNT Danmark.
Omdrejningspunktet for den nye flyforbindelse er TNTs luft-hub i Liege, Belgien. Her vil et TNT Boeing 747 fragtfly ankomme tre gang ugentligt.